Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

27. august 2022 12:15

Fem personer anholdt efter mishagsytringer mod LGBTQ+miljøet

De fem personer er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om racediskrimination samt sigtet for hærværk. De blev anholdt i Sønderborg i nat.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 23.26 anmeldelse om hærværk i Sønderbog midtby.

En patrulje konstaterede efter ankomst til stedet, at der var sat klistermærker op, hvor der var udtrykt mishagsytringer mod LGBTQ+miljøet, ligesom der var lagt løbesedler med de samme budskaber i en række postkasser.

Patruljen anholdt klokken 00.44 fem mænd i alderen mellem 22 og 60 år i Sønderborg by. Den 60-årige mand er bosiddende i Aabenraa Kommune, mens de øvrige fire ikke er fra lokalområdet.

De fem personer er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om racediskrimination samt hærværk. De nægter sig skyldige.

Anklagemyndigheden vil lørdag vurdere, hvorvidt der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil – i lighed med afviklingen af andre arrangementer - være synligt tilstede ved lørdagens pride-arrangement med henblik på opretholdelse af sikkerhed, fred og orden.

Politiet er ligeledes i dialog med arrangørerne.

Mediernes kontaktpunkt er kommunikationsenheden.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

20. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger fortsat vidner og videoovervågning efter at lokaltog påkørte træstammer i Ølgod

Sagen efterforskes som en overtrædelse af straffelovens § 252 om fareforvoldelse

19. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet undersøger mulig bevidst placering af træstammer på togskinner i Ølgod

Ingen personer kom til skade, da et lokaltog søndag morgen omkring klokken 07.15 påkørte flere træstammer og grene på togskinnerne i Ølgod. Togtrafikken gennem byen er indstillet, mens politiet gennemfører omfattende undersøgelser på stedet.

17. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hurtig efterforskning sikrede, at borgere kan få penge samt møntsamling retur i bankbudssag

Syd- & Sønderjyllands Politi har de seneste tre måneder modtaget 34 anmeldelser om bankbudssager. Sagerne har udløst 45 sigtelser.