Spring til hovedindhold

Forslag

To mænd sigtet for hatecrime

I et kommentarspor på Facebook havde to mænd udtrykt sig sådan, at det kunne forstås som trusler mod deltagere i Sønderborg Pride

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog i går, lørdag, en skriftlig anmeldelse om trusler mod deltagere i Sønderborg Pride, der finder sted sidst i august i år.

 

Det var to mænd på 19 og 23 år, der i et kommentarspor på Facebook havde udtrykt sig på en sådan måde, at det kunne virke truende mod deltagere i Sønderborg Pride.

 

De to mænd, der begge er bosiddende i Sønderborg kommune, blev i aftes og i nat anholdt og sigtet efter straffelovens paragraf 266 B. Den omfatter de, der offentligt giver udtryk for holdninger, der truer, håner eller nedværdiger en gruppe af personer blandt andet på grund af deres seksuelle orientering.

 

De to mænd er blevet afhørt og løsladt, men er fortsat sigtede. De erkender, at de har skrevet kommentarerne, men benægter at de var ment truende. 
Kommentarsporet er blevet slettet. 

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere informationer i sagen. 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

17. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner og video efter overfald

Politiets mobile politistation er ved Jernbanegade 10 i Sønderborg i dag mellem klokken 14 og 16

17. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til tre brande i Marstrup

20-årig mand varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Sønderborg

10. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Eftersøgt 31-årig mand anholdt i Varde

Politiet har nu anholdt begge eftersøgte mænd efter overfald i Varde i oktober