Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

1. juni 2023 14:51

Mand fremstilles i grundlovsforhør

57-årig mand fremstilles i grundlovsforhør kl 1600 i forbindelse med sag om kartofler på Storebæltsbroen.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi fremstiller i dag kl 16 en 57-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg i forbindelse med de to tilfælde af kartofler aflæsset på motorvejen på lavbroen over Storebælt.

Manden er bl.a. sigtet for særlig hensynsløs kørsel og for i grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis at forvolde nærliggende fare for nogens liv og førlighed.

Samtidigt nedlægges der påstand om, at lastbilen beslaglægges. 

Sigtelserne og fremstillingen handler alene om de to sager om kartofler smidt på lavbroen på Storebælt. Fyns Politi undersøger stadig om der er en sammenhæng med de kartofler der er tabt/ smidt på motorvejen i Kolding.

 

Fakta om sagen

Kl. 06:35 får Fyns Politi en anmeldelse om at der var tabt/aflæsset en større mængde kartofler i vestgående retning på Storebæltsbroen.

Kl. 06:45 får Fyns Politi melding om det samme i østgående retning.

Kl. 07:00 får Fyns Politi bragt lastbilen, der er mistænkt for at aflæsse kartoflerne, til standsning. 

Kl. 07:15 bliver chaufføren, en 57-årig mand fra Jylland, sigtet og anholdt.

Oprydningen på Storbæltsbroen har pågået i tidsrummet kl ca 0700-1150

   
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

6. maj 2025

Fyns Politi

Politiet sætter fokus på trailere

Foråret er for mange danskere lig med diverse projekter i hus og i have, og det fører ofte til at flere borgere bevæger sig ud på vejene med trailere lastet med alt fra haveaffald, gamle møbler og halve køkkener. Men her er det vigtig, at man har styr på sin trailer, sin bil og det man fragter, for ellers kan der opstå ikke bare ulovlige, men også trafikfarlige situationer.

1. maj 2025

Fyns Politi

36 årig mand fra Høje-Taastrup Kommune er dømt for 49 tilfælde af bedrageri eller forsøg på bedrageri samt 23 tilfælde af butikstyveri

I dag ved Retten i Odense faldt der dom i sag om omfattende kontakt- og databedrageri samt butikstyverier flere steder i landet. Manden blev anholdt den 29. januar 2025 i Odense efter at have udsat flere ældre medborgere for bedrageri eller forsøg på bedrageri samme dag.

30. april 2025

Fyns Politi

Fyns Politi fremstiller mand i grundlovsforhør kl 15

Fyns Politi har dagen igennem arbejdet på en adresse i Korup i Odense NV, på baggrund af en anmeldelse vi modtog kl 0303 i nat.