Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

28. marts 2019 14:45

Opfølgning tankvogn uheld på motorvej

Fyns Politi modtog kl. 11.41 anmeldelse om en punkteret tankbil, som holdt på Fynske Motorveje ved 178.5 km kantpælen i østgående retning. I den forbindelse konstaterede man, at der løb væske fra tanken ned på kørebanen. Fra anmelder blev det oplyst, at tankbilen havde faretavler med UN-nr. 2810. Chaufføren oplyste kort, at han ikke havde kendskab til den væske, som han kørte med.

Ved opslag i Beredskabsstyrelsens App ”Farlige Stoffer” – kunne det konstateres, at der var tale om en type af sennepsgas, der kræver en sikkerhedsafstand på 50 m. Disse oplysninger blev videregivet til det indsatspersonale, som var på vej mod stedet. Fra indsatsområdet blev det efterfølgende oplyst, at der var tale om den mindst farlige form for sennepsgas.

Motorvejen blev derfor afspærret i østgående retning  mens indsatsen stod på. Trafikken fra motorvejen blev omdirigeret via afkørsel 55 Aarup.
Da stoffet var inddæmmet, blev fareområdet ophævet – og 2. vognbane igen åbnet for trafik. 

Tilbage står nu kun den endelige oprydning samt en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er sket nogen overtrædelse af gældende lovgivning.

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

3. juni 2025

Fyns Politi

Mand fra Odense straksdømt for salg af narko

En 44-årig mand fra Odense Kommune er i dag ved Retten i Odense idømt en straksdom på 1 år og 9 måneders fængsel for besiddelse og salg af narko.

30. maj 2025

Fyns Politi

Tre mænd sigtet for vold efter overfald i Haarby ​

Flere person blev overfaldet torsdag eftermiddag på en adresse i Haarby, hvoraf to mænd pådrog sig skader. Nu er tre personer sigtet for vold.

19. maj 2025

Fyns Politi

Afgørelse i sagen fra nytårsaften, hvor en person afgik ved døden i forbindelse med affyring af en krysantemumbombe

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har besluttet, at der ikke bliver rejst tiltale for uagtsomt manddrab mod de tre personer, der har været sigtede i sagen.