Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

7. marts 2019 11:50

Ophævelse af visitationszone og skærpet strafzone i Odense

Politidirektøren i Fyns Politi har besluttet ikke at forlænge visitationszonen og den skærpede strafzone, der begge udløber i dag, torsdag den 7. marts kl. 12.00.

Fyns Politi oprettede den 25. januar 2019 klokken 16.00  visitationszone i Vollsmose i Odense, og den 1. februar 2019 oprettede Fyns Politi en skærpet strafzone i en mindre del af samme område. Begge zoner har siden været gældende, men forlænges ikke ved udløbet i dag.

” Vi har i den forløbne periode ikke haft nogen hændelser, der giver anledning til at forlænge de to zoner. Det er vores vurdering, at trygheden umiddelbart er genskabt. Striden mellem de to grupperinger i området holder vi fortsat knivskrapt øje med. Og der skal ikke herske tvivl om, at vi er parate til at genindføre både visitationszonen og den skærpede strafzone, hvis vi finder det nødvendigt. Det skal være sikkert og trygt at færdes og bo i Vollsmose og de omkringliggende områder”, siger politiinspektør Johnny Schou.

 

Siden oprettelsen af visitationszonen og den skærpede strafzone er der gennemført 268 visitationer:

182 visitationer i visitationszonen
86 visitationer i den skærpede strafzone

 

Politiet har beslaglagt:

1 kniv
1 slagvåben
1 peberspray
Ca. 200 gram hash

 

I forbindelse med de visitationer, der er foretaget, er der rejst sigtelser mod i alt 17 personer: 

I visitationszonen: 

4 lov om euforiserende stoffer
1 sikring af den offentlige orden
2 færdselsloven

 

I den skærpede strafzone:

7 lov om euforiserende stoffer
2 våbenloven 
1 færdselsloven

I den skærpede strafzone kan straffen for visse former for utryghedsskabende kriminalitet begået i strafzonen stige til det dobbelte i forhold til gældende praksis.

 

Vi er fortsat tilstede

Der vil fortsat være tryghedsskabende patruljering i området i og omkring Vollsmose. Vi understreger, at hvis borgerne oplever situationer, der giver anledning til utryghed, så skal de ikke tøve med at kontakte politiet på telefon 114.  

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

29. april 2024

Fyns Politi

Fynboerne er fortsat trygge i deres nabolag

Justitsministeriets årlige tryghedsundersøgelse er netop blevet offentliggjort. Igen er tilliden til politiet og trygheden på Fyn og øerne på et højt niveau.

23. april 2024

Fyns Politi

Fælden klappede på Fyn

En 57-årig mand fra Nordfyns Kommune blev i dag i grundlovsforhør ved Retten i Odense fængslet i 4 uger. Han er sigtet for i alt 17 forskellige forhold og flere er på vej. ​

23. april 2024

Fyns Politi

Fyns Politi søger vidne i forbindelse med et færdselsuheld i en Nettobutik

Onsdag den 17. april kørte en bil ind gennem ruden i Netto på Nyborgvej i Odense. I forbindelse med efterforskningen af sagen, søger Fyns Politi et vidne.