Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

18. september 2020 11:40

Politi: Udvis ansvarlighed - det er nu, det gælder

Nye Corona-restriktioner har ramt flere dele af Danmark, fordi smittekurven er stødt stigende. I denne omgang er Fyns Politikreds gået fri, men skal vi slippe for yderligere restriktioner, så er det nu, der for alvor skal gøres en indsats. Og det gælder os alle.

Lige nu har fem fynske kommuner et incidenstal på 20 eller derover – det vil sige, at der er 20 smittede pr. 100.000 indbyggere – og dermed ligger kommunerne på myndighedernes bekymringslisten. Samtidig stiger det samlede antal smittede i hele Danmark, og det får nu politidirektør Arne Gram til at bede fynboerne om at følge spillereglerne til punkt og prikke, så vi undgår yderligere restriktioner.

”Vi skal nu udvise maksimal ansvarlighed og påpasselighed, så vi sammen kan bidrage til, at Fyn ikke bliver ramt af yderligere restriktioner. Smitten i samfundet er lige nu drevet af begivenheder, hvor mange personer er samlet – ikke mindst i nattelivet. Derfor er det så vigtigt, at vi alle holder afstand, undgår knus og kram og i det hele taget undgår at løbe unødvendige risici”, siger Arne Gram, der understreger, at der er positivt, at smittetallet i både Odense og Faaborg-Midtfyn er faldet, men med den samlede stigning i antal smittede på landsplan samt udsigten til, at vi går den kolde tid i møde, hvor vi samles indenfor, så kan vi ikke tage nogen chancer længere.

På den alvorlige baggrund vil bødeblokken derfor ikke længere blive i lommen hos politiets patruljer. Den vil blive brugt, og det vil den hver gang reglerne ikke bliver overholdt. 

”At smittetallet falder må ikke blive en sovepude, vi skal have smitten under kontrol, inden det er for sent. Jeg ved godt, at langt de fleste har forstået alvoren i budskaberne – og tak for det, men vi 
er nødt til at have alle ombord. Til de, der endnu ikke har forstået spillereglerne vil jeg derfor sige: Overtrædelser af de gældende restriktioner vil blive mødt med sanktioner. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt at melde så kontant ud, men jeg ser ikke andre muligheder. Vi vil derfor fortsat være massivt til stede i nattelivet, men vi vil også holde et godt øje med for eksempel forretninger, pladser og parker, vi sætter konsekvent ind, hvis de fælles spilleregler ikke bliver fulgt”, siger Arne Gram.

På grund af smittetrykket i Odense Kommune gælder der indtil den 22. september 2020 fortsat følgende restriktioner:
Forsamlingsforbud på mere end 50 personer
Restauranter, barer, caféer og lign. med bevilling skal lukke klokken 24.00
Odense Kommune undtages fra den planlagte udvidelse af den tilpassede Superligaordning til andre idrætsarrangementer.

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

23. april 2024

Fyns Politi

Fælden klappede på Fyn

En 57-årig mand fra Nordfyns Kommune blev i dag i grundlovsforhør ved Retten i Odense fængslet i 4 uger. Han er sigtet for i alt 17 forskellige forhold og flere er på vej. ​

23. april 2024

Fyns Politi

Fyns Politi søger vidne i forbindelse med et færdselsuheld i en Nettobutik

Onsdag den 17. april kørte en bil ind gennem ruden i Netto på Nyborgvej i Odense. I forbindelse med efterforskningen af sagen, søger Fyns Politi et vidne.

16. april 2024

Fyns Politi

To mænd dømt for omfattende bedrageri

Mandag den 15. april 2024 blev to mænd idømt fængselsstraf for bedrageri og databedrageri ved retten i Svendborg. Dermed er tre personer blevet dømt i sagen om omfattende bedrageri, da en tredje gerningsmand blev dømt den 5. april 2024.