Spring til hovedindhold

Forslag

Driftsmedarbejdere til PET’s Operativ Logistik

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

En professionel styring af PET’s flåde, udgør et vigtigt element i den interne støtte til organisationen. For at sikre en velkørende vognpark og de bedste økonomiske ramme, skal Operativ Logistik forstærkes med medarbejdere, der kan hjælpe med at fremtidssikre og gøre sektionen endnu stærkere

Som medarbejder i PET kan du se frem til at arbejde i et unikt og spændende hus med mange forskellige og stærke fagligheder, som hver dag arbejder sammen om ét fælles mål:

Vi passer på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet. Det gælder, når livvagterne skal beskytte VIP’er, når analytikerne arbejder med store datamængder, og når Politiets Aktionsstyrke er på hemmelige operationer. Hvis du vil vide mere om vores arbejde, stifte bekendtskab med nogle af de mennesker, der arbejder her, kan du besøge vores hjemmeside.

Hverdagen foregår på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Her har vi bl.a. eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og et godt fokus på balancen mellem arbejde og fritid.

Om jobbet

Vi tilbyder en central rolle i Stabsafdelingens Center for Kapacitetsstyring, hvor støtten til PET’s enorme flåde vil være blandt dine primære opgaver. I kategorien Vognpark, skal vi forstærke måden logistikken drives på og opgraderer derfor på medarbejdersiden. I sektionen understøtter vi med ”baglandsarbejdet” i køretøjernes rejse fra fødsel til afgang og sikrer med et godt vedligehold, at hvert køretøj har længst mulig levetid. Vi kigger også til det komplekse i vores 2-hjulede vognpark, pansrede køretøjer, lastbiler, trailere m.v.

Det daglige arbejde vil bl.a. bestå i værksteds- og synsindkaldelser, bookinger samt koordineringer af kørsler til og fra værksteder. Der afholdes møder med centrenes daglige superbrugere i forhold til de operative og uddannelsesmæssige forhold omkring flåden og en masse tilsvarende praktiske og administrative opgaver. Du vil i de forskellige faser få kontakt med producenter og leverandører indenfor fagområdet.

Ligeså vil du indgå i tværgående kørselsopgaver og projektarbejdet omkring nyindkøb af køretøjer i forhold til opbygning, registrering og udrulning.

Hos os vil du møde et fællesskab med mange forskellige fagligheder. Du får en masse dygtige kollegaer, som vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I Center for Kapacitetsstyring investerer vi i udvikling af vores

Om dig

Du må gerne have kendskab til autobranchen enten som uddannet indenfor autofaget, mekaniker, værkfører eller lignende, alternativt har du stor indsigt/interesse for køretøjer anno 2024.

Vi forventer at du har organisatorisk helhedsforståelse og dermed kan bidrage med optimeringen af måden vi drifter PET’s køretøjsflåde. Du skal være serviceminded, robust samt ansvarlig og skal kunne bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg, når vilkårene omkring dig ændres.

Da det primært er praktisk arbejde, vil der være en del udendørsarbejde, men der vil også indgå administrativt arbejde i forbindelse med opdateringer, faktureringer og lignende. Du skal derfor kunne formulere dig i skrift og tale, have grundlæggende kendskab til IT samt kørekort til kat. B. Yderligere oplæring tilgår i form af indkøb og lettere projektstyring.

Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 01. august 2024

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Har du en håndværksmæssig uddannelse ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for håndværkere og teknikere i staten samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR på mail: hr-rekruttering@politi.dk. Du kan også finde mere information om politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23 og afslutte processen inden udgangen af juni måned.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2024
Ansøg

Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?