Spring til hovedindhold

Forslag

Centerchef til Infrastruktur i PET

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

PET er en teknologitung vidensorganisation og i gang med en transformation mod at blive endnu mere datadrevet. Det stiller store krav til vores IT, og en forudsætning for at lykkes, er at vi har et topmoderne og fremtidssikret IT-landskab og funktion.

Vil DU være med til at drive os fremad og kan du opbygge den forudsætningsskabende infrastruktur?

Om jobbet

Du vil få en afgørende rolle i vores IT-sektor, som består af tre centre. Du får det overordnede ansvar for Center for Infrastruktur. Centeret er ansvarlig for drift og udvikling af en moderne og effektive infrastruktur, der understøtter hele organisationens digitale transformation og rejse.

Dit center består pt. af 3 sektioner, med hver deres sektionsleder, som refererer til dig. Sektionerne er: Platform, Core og Cloud, som hver især består af en række teams med hver deres specialeområder. Både dit center og de øvrige centre i IT-sektoren står over for betydelige udvidelser. Du kommer derfor ind på et spændende tidspunkt, hvor du kan være med til at forme fremtidens set up og løsninger.

Du vil få et tæt samarbejde med de to øvrige centerchefer, som har ansvaret for henholdsvis Center for Applikationer og Center for Support & Proces. Sammen med IT-chefen udgør I den øverste ledelse for IT-sektoren. Udover samarbejdet i IT, vil du naturligt have et bredt samarbejde ud i organisationen.

I rollen som centerchef ligger ledelse af den strategiske planlægning og implementering af de tiltag der danner en fremtidssikret infrastruktur. Det bliver også din opgave at udvide centeret gennem strategiske rekrutteringer, have styr på ressourcer og budgetter samt udvikle både ledere og medarbejder i dit center.

Med andre ord; en spændende og udfordrende rolle i en organisation, som ikke ligner alle andre. Er du klar til en hverdag, der aldrig bliver hverdag?

Organisationen

I PET vil du møde et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige medarbejder og kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre både vores ledere og medarbejdere.

Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flextid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life-balance.

Om dig

Vi har en klar forventning om at du har erfaring med formel ledelse inden for IT-området. Din ledererfaring er underbygget af relevant uddannelse inden for ledelse, så du har et solidt fundament at stå på.

Erfaring med ledelse af ledere giver god mening, ligesom en fornuftig IT-teknisk indsigt vil gøre det nemmere for dig. Vi ser gerne at du tidligere har været med til at gennemføre digitale transformationer i en kompleks sammenhæng.

Du har strategisk og økonomisk indsigt og kan navigere i en politisk styret offentlig organisation.

Som person er du drevet af at lykkes sammen med andre og at se folk vokse. Du forstår at skabe engagement og motivation blandt dine medarbejdere og har drivet og energien til at skabe og lykkes med forandringer.

Vi vægter værdier som integritet, tillid og samarbejde meget højt, og vi tror på en nutidig ledelsesstil hvor ordentlighed, psykologisk tryghed, og uddelegering af ansvar og beføjelser er naturligt.

Vi håber du vil udfordre status quo og komme med nye spændende vinkler og tanker.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 1. august 2024 eller efter nærmere aftale.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at kontakte os på mail hr-rekruttering@politi.dk for yderligere information eller spørgsmål. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23 og afslutte processen inden udgangen af juni måned.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 23. maj 2024
Ansøg


Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?