Spring til hovedindhold

Forslag

Styr(k) politiets kontrakter

København

Er du snart færdig med studiet eller nyuddannet? Kan du lide at forhandle? Du har lige nu en unik mulighed for at blive contract manager i kernen af dansk politi og sætte retning for politiets kontraktstyring

Din nye hverdag
Som contract manager i Koncernindkøb kommer du helt tæt på politiets store kontraktkompleks, der enten direkte eller indirekte understøtter politiets kerneopgave om at sikre tryghed og sikkerhed i Danmark.

Din primære opgave er at understøtte hele politiet med at styre og følge op på politiets mange aftaler, indgå i leverandørdialog samt vejlede og rådgive hele politiet om kontraktstyring. Som contract manager bliver du også inddraget i udbud med henblik på at optimere aftaler, og sikre, at de understøtter politiets kerneopgave bedst muligt.

Du bliver en del af en sektion, som består af fem contract managers og en sektionsleder. Sektionen er en del af Koncernindkøb, hvor vi er ca. 35 medarbejdere med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som er grobund for et højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder. Vi har det overordnede ansvar for indkøb i politiet og skal sikre, at politiet overholder de indkøbs- og udbudsretlige regler. Det er også Koncernindkøb der gennemfører udbud og annonceringer af alle større anskaffelser for hele politiet, og bistår i den efterfølgende implementering og styring af kontrakterne.

Eksempler på arbejdsopgaver:
- Leverandørdialog
- Håndtere tvister om krav eller priser på aftaler i politiet
- Identificere og håndtere risici i kontraktporteføljen
- Rådgive om kontraktuelle spørgsmål
- Udvikle de kontraktstyringsmæssige kompetencer i politiet

Du kan se en video fra Koncernindkøb her: https://www.youtube.com/watch?v=z4uF6dM2BsI

Vores nye kollega
Du er snart færdig med studiet eller nyuddannet som cand.jur, cand.merc.jur eller lignende, og har interesse for kontrakt- og leverandørstyring og de forretningsmæssige og juridiske aspekter i kontrakter.

Du arbejder selvstændigt og planlægger, prioriterer og administrerer dine arbejdsopgaver på egen hånd. Det er naturligt for dig at skabe samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper, og du sætter en ære i at lære og lære fra dig. Du udviser ansvar for egen udvikling, og er proaktiv i din videndeling og sparring med kollegaer på tværs af sektioner og centre. Du er opsøgende og ønsker at indgå i både det faglige og sociale fællesskab i Koncernindkøb.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Eva Spangsberg Svensson på 91357680 eller esb001@politi.dk. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Pr. 1 juni 2024 indfører Rigspolitiet røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning, men du kan evt. skrive et par sætninger i starten af dit CV om, hvorfor du søger lige præcis denne stilling. Det vigtigste er, at du sender dit CV inden for fristen. Så kan vi altid få uddybet din motivation og dine kompetencer til en eventuel samtale.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 3. maj 2024 og 2. samtaler den 8. maj 2024

Ansøgningsfrist: 1. maj 2024
Ansøg

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordine-rer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk