Spring til hovedindhold

Forslag

Netværkskonsulent til en spændende rejse mod fremtidens netværk

Storkøbenhavn

Har du lyst til en nøglerolle i arbejdet med at forme fremtidens netværk for politiet og dermed bidrage til større tryghed i Danmark? Og drømmer du om en spændende hverdag med direkte indflydelse på politiets effektivitet og evne til at bekæmpe kriminalitet? Så har vi stillingen til dig.

Din nye hverdag

Som vores nye netværkskonsulent bliver du en del af Danmarks vigtigste arbejdsplads. Du får mulighed for at arbejde med automatisering af netværk og processer, så der frigøres mere tid til strategiske opgaver. Dine opgaver består af både drift og projekter, og du vil for eksempel komme til at arbejde med teknologier omkring Zero-Trust-principper og infrastructure as code.

Du bliver en del af sektionen Netværk Services, der består af et stort netværksteam med dyb faglighed, som du kan lære af og udveksle erfaringer med. Sektionen er forankret i Center for Infrastruktur, der har ansvaret for den daglige drift og modernisering af politiets it-infrastruktur, og skal sikre, at politiets systemer kører stabilt og performer tilfredsstillende.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har solid erfaring inden for netværksområdet. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det er din tekniske dygtighed til gengæld.

Vi ser gerne, at du har:

Solid erfaring med netværk LAN/WAN/SD-wan og netværkssikkerhed: Du har en omfattende forståelse af netværksteknologi og har praktisk erfaring med drift, vedligeholdelse og fejlfinding.
Kendskab til SASE, SSE og Zero-Trust principper: Du har en god forståelse af Zero-Trust principper og er interesseret i at implementere dem i netværket.
Nysgerrighed omkring nye netværkstendenser og trends: Du holder dig opdateret på området og er villig til at lære nyt, udfordre etablerede normer og gå forrest i nye retninger.

Hvad tilbyder vi?

Vi giver dig mulighed for at udfolde dine kompetencer i et meningsfuldt job, hvor dit arbejde har en reel indflydelse på samfundet. Du bliver en del af en stor organisation med en vigtig samfundsmæssig rolle, og dette afspejles i vores motiverende kultur og stærke kollegiale fællesskab.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor f.eks. mulighed for flekstid og hjemmearbejde imødekommer dine individuelle behov for at skabe sammenhæng i hverdagen mellem familie- og arbejdsliv. Der er betalt frokostpause og en attraktiv pensionsordning, og dertil investerer vi i din fortsatte faglige og personlige udvikling.

Vores arbejde er seriøst, men vores sektion og organisation er også præget af positivt samvær. Selv i travle perioder prioriterer vi det sociale og har tid til aktiviteter som bowling, fællesspisning og hygge sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34, 2650

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jens Ribe på telefon 23849856. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 26. juni 2024
Ansøg

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk