Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

4. maj 2022 09:33

28-årig mand anholdt for at påkøre fodgænger under biljagt

Tirsdag eftermiddag anholdt tysk politi en mand, der var efterlyst som mistænkt fører af en bil, der langfredag påkørte en fodgænger med alvorlige kvæstelser til følge.

Fredag den 15. april blev en tilfældig fodgænger ramt af en bil i krydset ved Tagensvej og Jagtvej. Ulykkesbilen havde forinden jagtet en anden bil – efter politiets opfattelse var der tale om et opgør i bandemiljøet.

To formodede passagerer i bilen blev anholdt den 28. april, mens den mistænkte fører, en 28-årig mand, blev efterlyst tirsdag den 3. maj. Samme eftermiddag blev han imidlertid anholdt i lufthavnen i Hamborg, og han er nu varetægtsfængslet in absentia ved Københavns Byret.

»Vi havde indikationer på, at den 28-årige mistænkte var på vej til at flygte til Tyrkiet via Hamborg, og derfor anmodede vi tysk politi om at bistå med at anholde ham,« siger vicepolitiinspektør Knud Hvass, der er leder af Afdelingen for organiseret kriminalitet i Københavns Politi.

Manden er en del af det københavnske bandemiljø. Han bliver i dag fremstillet for en dommer i Hamborg med begæring om varetægtsfængsling og udlevering til Danmark. 

Københavns Politi har fjernet efterlysningen af den mistænkte, og vi opfordrer medier og andre, der har delt billedet af ham, til at slette det igen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.

6. juni 2025

Københavns Politi

Svensk mand tiltalt for at rekruttere og instruere unge til at begå drab i Danmark

I fem tilfælde har en 22-årig svensk statsborger ifølge anklageskriftet medvirket til at rekruttere fortrinsvis unge svenskere til at udføre drab i Danmark. Han er desuden tiltalt for at have deltaget i planlægningen og koordineringen af de fem attentater, der imidlertid blev forhindret af politiet.