Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

30. oktober 2019 10:18

Fem anholdt for omfattende moms og skattesvig i stor aktion

Efter længere tids efterforskning har Københavns Politi i dag anholdt fem personer mistænkt for omfattende moms- og skattesvig i en stor aktion i Storkøbenhavn og Sverige.

Fem mænd i alderen 29 til 58 år er i dag blevet anholdt i en anholdelses- og ransagningsaktion på en række privatadresser og en virksomhed i Storkøbenhavn og Sydsverige. Den omfattende efterforskning og dagens aktion er sket i et samarbejde mellem Københavns Politi, SØIK, Rigspolitiets NC3 og svensk politi.

De fem personer er mistænkt for at have unddraget det offentlige et tocifret millionbeløb i moms og skat gennem en række håndværksvirksomheder.

»Vi har desværre efterhånden stor erfaring med denne form for sager om organiseret økonomisk kriminalitet. Disse kriminelle opretter komplicerede virksomhedsstrukturer, hvis formål er at svindle statskassen for vores alles skattekroner,« siger leder af Afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Peter Reisz.

Tre af de fire mænd, der blev anholdt i Danmark, vil blive fremstillet i Dommervagten i København senere i dag med krav om varetægtsfængsling. Den femte person, der blev anholdt i Sverige, vil blive begæret udleveret.

Der resterer et betydeligt efterforskningsarbejde, og det kan ikke udelukkes, at der vil komme flere anholdelser eller sigtelser.

For yderligere kommentarer kan pressen kontakte politikommissær i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet Torben Frederiksen på tlf.: 6118 5683.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

22. april 2024

Københavns Politi

Otte personer dømt for serie af indbrud og indbrudsforsøg hos ældre

Seks kvinder og to mænd i alderen 18 til 64 år er idømt fængselsstraffe for at have løjet sig adgang til ældre borgeres boliger. I nogle tilfælde er det lykkedes dem at stjæle beboernes værdigenstande.

18. april 2024

Københavns Politi

Seks anholdt for røveri bedrageri og tricktyveri i det københavnske natteliv

Efter længere tids efterforskning af en række røverier, tricktyverier og databedragerier har Københavns Politi anholdt seks mænd. De vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør.

18. april 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

Da det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø, forlænger politiet lukningen af to tilholdssteder.