Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

30. oktober 2023 14:23

Knivstikkerier i weekenden efterforskes som isolerede hændelser

En 16-årig dreng er mandag blevet anholdt i en af weekendens tre sager om knivstikkerier. Der er på nuværende tidspunkt ingen indikationer på, at episoderne har noget med hinanden at gøre.

Natten til søndag kl. lidt i 2 fik Københavns Politi en anmeldelse om et knivstikkeri ved Lergravsparken på Amager. Her fandt man en 18-årig mand, der var ramt af flere knivstik, men uden livstruende skader.

 

Efterforskningen af sagen har rettet søgelyset mod en 16-årig mand, som mandag blev anholdt. Han vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

 

Dagen forinden, lørdag kort før kl. 19 blev en 15-årig dreng stukket med kniv på Strøget ved Jorcks Passage. Han kom alvorligt til skade, men er uden for livsfare.

 

Nærpolitiet i Indre By har søndag været på gaden sammen med gadeplansmedarbejdere i en tryghedsskabende indsats efter knivstikkeriet.

 

Søndag kl. 17.39 indgik en anmeldelse om, at en 33-årig mand var blevet stukket med kniv på Slotsgade på Nørrebro. Det blev i første omgang oplyst, at han var svært tilskadekommen, men han har ikke været i livsfare.

 

Nærpolitiet på Nørrebro var søndag aften i området omkring gerningsstedet for at skabe tryghed og tale med de beboere i området, som havde behov for det.

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at der skulle være sammenhæng mellem de tre sager. Der er heller ingen indikationer på, at de har forbindelse til nogle af de andre knivstikkerier, der fandt sted i sidste uge.

 

”Vi har i alle tre sager tidligt sat gang i en omfattende efterforskning. På nuværende tidspunkt er der ikke noget i efterforskningerne, der sandsynliggør, at der skulle være en sammenhæng mellem dem,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel.

 

”Der er heller ikke nogen indikationer på, at knivstikkerierne har forbindelse til den aktuelle bandekonflikt, men det er endnu for tidligt at slå helt fast,” siger Jesper Beuschel.

 

Københavns Politi hører meget gerne fra vidner, der kan have set noget af relevans for de tre sager. Kontakt os på telefon 1-1-4.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. maj 2025

Københavns Politi

Nattelivszonerne i København forlænges

Københavns Politi forlænger fire nattelivszoner, så alle nattelivszoner i politikredsen nu gælder til og med den 31. maj 2027.

14. maj 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udvider område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Udvidelsen sker for at inkludere området omkring Reden, beliggende ved Gasværksvej 24, hvor et nyt stofindtagelsesrum åbner

7. maj 2025

Københavns Politi

45-årig mand anholdt efter at have forskanset sig i lejlighed i Brønshøj

Københavns Politi har siden tirsdag aften været talstærkt til stede på Storegårdsvej

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.