Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

6. december 2018 13:30

To mænd anholdt i forbindelse med drabet på Nedim Yasar

Københavns Politi har i dag foretaget anholdelse af to mænd på henholdsvis 24 og 25 år. Begge de anholdte mænd sigtes for drab og medvirken til drab på Nedim Yasar d. 19. november 2018.

Politiet har i forbindelse med anholdelserne foretaget ransagning af flere adresser i Storkøbenhavn og endvidere er der sket ransagning af et bandetilholdssted i Nordsjællands Politikreds. 

 

Der vil i morgen, fredag d. 7. december, ske fremstilling i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil komme med en begæring om dørlukning. Politiet kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse yderligere detaljer om de anholdte, og heller ikke i forhold til om den dræbte og de to anholdte kendte hinanden. Der kan ligeledes ikke gives yderligere oplysninger om eventuelle fund ved de mange ransagninger. 

 

Politiet efterforsker stadig mulige motiver. Vi kan derfor ikke komme nærmere ind på om, der forventes yderligere anholdelser. 

 

Københavns Politi har tidligere oplyst, at det formodede gerningsvåben var det, man kalder et håndvåben, og vi kan supplerende oplyse, at vi nu formoder, at der tale om en revolver af mindre kaliber. Flugten fra Vibevej er efter politiets opfattelse sket i en blå VW Passat, som forud for drabet har holdt parkeret på Vibevej.

 

Efterlysning

Kommunikationssektionen

Københavns Politi er stadig meget interesseret i at høre fra vidner, som enten har været på Hejrevej, Glentevej og Vibevej både før og under skudepisoden, og som endnu ikke har talt med politiet. Vi er også meget interesserede i at høre fra vidner, som har set den ovennævnte blå VW Passat, både forud for og efter drabet. Et billede af den rigtige bil er vedhæftet denne pressemeddelelse. Bilen er desuden kendetegnet ved en lygtefejl på bilens venstre forlygte, idet denne kun havde parkeringslys tændt. Bilen var derudover forsynet med nogle specielle alufælge. 

 

Vi vil naturligvis også stadig gerne høre fra personer, som på en eller anden måde ligger inde med viden om drabet eller eventuelle forudgående trusler mod Nedim Yasar. 

 

Vidner kan kontakte Københavns Politi på 114

 

Pressen kan kontakte Københavns Politi på tlf. 35219260

 

Københavns Politi

Kommunikationssektionen

Pressekontakt

Telefon: 35219260

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.

6. juni 2025

Københavns Politi

Svensk mand tiltalt for at rekruttere og instruere unge til at begå drab i Danmark

I fem tilfælde har en 22-årig svensk statsborger ifølge anklageskriftet medvirket til at rekruttere fortrinsvis unge svenskere til at udføre drab i Danmark. Han er desuden tiltalt for at have deltaget i planlægningen og koordineringen af de fem attentater, der imidlertid blev forhindret af politiet.

28. maj 2025

Københavns Politi

Mand anholdt for medvirken til kontaktbedragerier for flere millioner

Københavns Politi forventer, at der vil ske flere anholdelser i sagen