Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

15. januar 2020 12:51

Netdøgnrapport gældende 13.-15. januar 2020

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politi døgnrapport fra mandag den 13. januar kl. 7 til onsdag den 15. januar kl. 7.

49-årig kvinde sigtet for overtrædelse af færdselsloven i Albertslund

Mandag den 13. januar kl. 15.35 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Herstedvestervej i Albertslund. En 49-årig kvindelig bilist skulle ligeud i et kryds, hvor hun overså en 37-årig kvindelig bilist komme kørende fra venstre på Herstedvestervej, hvorfor der skete et sammenstød. Ingen kom til skade, og den 49-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet hun ikke havde overholdt sin ubetingede vigepligt. Hun erkendte i øjeblikket.   

 

Forsøg på tricktyveri af 73-årig kvinde i Albertslund

En politipatrulje kørte mandag den 13. januar kl. 15.50 til en anmeldelse om et forsøg på tricktyveri i Svanens Kvarter i Albertslund. En 73-årig kvinde var på vej hjem fra et indkøbscenter, hvor en person passede hende op med et kort og spurgte om vej efter et hospital. Den 73-årige kvinde opdagede, at personen forsøgte at tage hendes taske, hvorfor hun fik skræmt personen væk. Kvinden fik derfor ikke stjålet noget. Den mistænkte tricktyv beskrives som:
A: Mand, østeuropæisk udseende, lav, iført hue, blå jakke og mørke bukser. Han talte gebrokkent engelsk

Pas på tricktyve

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. 
Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Ballerup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket tirsdag den 14. januar mellem kl. 11.30 og kl. 12.50 på Pilehøjvej i Ballerup. Et vindue var opbrudt, og en lampe var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

17-årig dreng sigtet for kørsel uden førerret i Brøndby Strand

En politipatrulje standsede tirsdag den 14. januar kl. 01.02 en 17-årig dreng på Hallingparken i Brøndby Strand. Drengen havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket. En 18-årig mand blev desuden sigtet for overtrædelse af oplysningspligten, idet han havde ladet en person uden førerret køre bil. Han erkendte i øjeblikket. 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.

 

28-årig mand sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven i Brøndby

En politipatrulje standsede onsdag den 15. januar kl. 00.42 en 28-årig mandlig bilist, idet han kørte i høj fart på Park Allé i Brøndby. Bilisten adlød i starten ikke patruljens anvisninger om at standse. Han kørte frem mod rødt lys og standsede herefter. Manden blev derfor sigtet for at køre frem for rødt lys samt ikke at adlyde patruljens anvisninger om at standse. Han erkendte begge sigtelser i øjeblikket. Manden havde ligeledes ikke tegnet forsikring samt kørte i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for disse. Han erkendte begge sigtelser i øjeblikket. Han blev desuden skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte sigtelsen.

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel. 

 

Tyveri fra varebil i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Renault Traffic varebil sket mellem mandag den 13. januar kl. 17.00 og tirsdag den 14. januar kl. 05.30 på Kagsåvej i Søborg. En dør var opbrudt, og diverse el-værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

Indbrud i lejlighed i Glostrup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed sket mandag den 13. januar mellem kl. 07.00 og kl. 17.00 på Christiansvej i Glostrup. En dør var opbrudt, og diverse smykker samt en taske var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

34-årig mand sigtet for butikstyveri i Herlev

Tirsdag den 14. januar kl. 17.00 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra supermarked på Herlev Bygade. Butikkens personale havde tilbageholdt en 34-årig mand, idet han havde stjålet, chokolade, deodorant og selvbruner. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 

25-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Taastrup

En politipatrulje kørte tirsdag den 14. januar kl. 17.45 til en anmeldelse om et butikstyveri fra supermarked på Taastrup Torv. En 25-årig kvinde var blevet tilbageholdt af butikkens personale, idet hun havde stjålet modermælkserstatning. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun nægtede i øjeblikket. 

 

Indbrud i villa i Hedehusene

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket tirsdag den 14. januar kl. 14.45 på Mølleager i Hedehusene. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker samt kontanter var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.