Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

20. februar 2020 12:43

Netdøgnrapport gældende 17.-20. februar 2020

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns politi døgnrapport fra mandag den 17. februar kl. 7 til torsdag den 20. februar kl. 7

47-årig mand sigtet for overtrædelse af færdselsloven i Albertslund

Onsdag den 19. februar kl. 07.18 blev en politipatrulje sendt til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Herstedvestervej i Albertslund. En 61-årig mandlig bilist skulle svinge til venstre i et lyskryds, men blev påkørt af en modkørende 47-årig mandlig lastbilchauffør. Ingen kom til skade under uheldet, og den 47-årige blev sigtet for at køre over rødt lyst. Han erkendte i øjeblikket.

 

51-årig mand sigtet for overtrædelse af færdselsloven i Hedehusene

Onsdag den 19. februar kl. 06.44 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Hovedgaden i Hedehusene. En 51-årig mandlig bilist skulle dreje til venstre i et kryds, hvor han overså en modkørende 29-årig kvindelig cyklist, hvorfor han påkørte hende. Kvinden slap med en mindre skade på hovedet og blev kørt på hospitalet til undersøgelser. Manden blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet han ikke havde overholdt hans vigepligt. Han erkendte i øjeblikket. 

 

38-årig mand sigtet for kørsel uden førerret samt spirituskørsel i Albertslund

Onsdag den 19. februar kl. 01.55 standsede en politipatrulje en 38-årig mandlig bilist på Kærmosevej i Albertslund. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han nægtede i øjeblikket. Han blev desuden skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket.

 

58-årig mand sigtet for spirituskørsel i Glostrup

En politipatrulje standsede onsdag den 19. februar kl. 13.11 en 58-årig mandlig bilist på Fabriksparken i Glostrup. Manden blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til Albertslund politigård til blodprøver. Han erkendte sigtelsen i øjeblikket. 

 

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel.

 

31-årig mand sigtet for butikstyveri i Ballerup

En politipatrulje kørte tirsdag den 18. februar kl. 17.39 til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Banetoften i Ballerup. Butikkens personale havde tilbageholdt en 31-årig mand, idet han havde stjålet alkohol og slik fra butikken. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 

31-årig mand sigtet for butikstyveri i Hvidovre

Onsdag den 19. februar kl. 14.20 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra supermarked på Strandmarksvej i Hvidovre. Butikkens personale havde tilbageholdt en 31-årig mand, idet han havde stjålet tøj, deodorant, kød og øl fra butikken. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han nægtede i øjeblikket. 

 

Indbrud i villa i Skovlunde

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket onsdag den 19. februar mellem kl. 07.00 og kl. 11.00 på Hasselvej i Skovlunde. Et vindue var opbrudt, og et kamera samt diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Forsøg på indbrud i villa i Brøndby Strand

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et forsøg på villaindbrud mandag den 17. februar kl. 10.59 på Lindevang i Brøndby Strand. En dør var opbrudt, og et vidne havde set en mistænkelig person forlade stedet. Personen beskrives som:
A: Mand, dansk udseende, ca. 25 år, ca. 180 cm. høj, almindelig kropsbygning, iført blå jakke
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Indbrud i villa i Bagsværd

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket tirsdag den 18. februar mellem kl. 09.00 og kl. 20.00 på Jægergangen i Bagsværd. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Indbrud i villa i Kongens Lyngby

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem torsdag den 6. februar kl. 07.00 og søndag den 16. februar kl. 20.00 på Møllevænget i Kongens Lyngby. En dør var opbrudt, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Indbrud i villa i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mandag den 17. februar mellem kl. 08.00 og kl. 15.30 på Lunagervej i Hvidovre. En dør var opbrudt, og diverse elektronik, kontanter og smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Indbrud i villa i Rødovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket onsdag den 19. februar mellem kl. 09.30 og kl. 20.00 på Madumvej i Rødovre. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

22-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Brøndby

Mandag den 17. februar kl. 00.49 standsede en politipatrulje en 22-årig mandlig bilist på Brøndbyøstervej i Brøndby. Manden havde kørselsforbud, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket. 

 

39-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Glostrup

En politipatrulje standsede tirsdag den 18. februar kl. 07.55 en 39-årig mandlig bilist på Trippendalsvej i Glostrup. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket.

 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

 

20-årig mand sigtet for kørsel uden førerret samt narkokørsel

En politipatrulje standsede mandag den 17. februar kl. 15.55 en 20-årig mandlig bilist på Motorring 3 ved Søborg. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han nægtede i øjeblikket. Han blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede i øjeblikket. 

 

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

Tyveri fra to varebiler i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om tyveri fra to varebiler på Gyngemose Parkvej i Søborg. Det ene tyveri var fra en sort Ford Transit Custom og sket mellem søndag den 16. februar kl. 16.00 og mandag den 17. februar kl. 06.30. En rude var knust, og diverse el-værktøj var stjålet. Det andet tyveri var fra en sort VW Transporter og sket mellem mandag den 10. februar kl. 10.30 og tirsdag den 18. februar kl. 14.00. Diverse værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Tyveri fra varebil i Ishøj

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort Citroën Berlingo Cityvan varebil sket mellem fredag den 14. februar kl. 15.00 og mandag den 17. kl. 05.45 på Industriskellet i Ishøj. En dør var opbrudt, og diverse el-værktøj samt en rat-airbag og navigation var blandt andet stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

91-årig mand udsat for tricktyveri i Herlev

Mandag den 17. februar kl. 15.30 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et tricktyveri på Ederlandsvej i Herlev. En ukendt person havde ringet til en 91-årig mand og påstået, at han var fra politiet. Omkring et kvarter efter havde endnu en person henvendt sig til en 91-årig mand i hans lejlighed og ligeledes påstået, at han var fra politiet og i gang med en efterforskning. De to personer fik vildledt den 91-årige, hvorfor han fik stjålet en halskæde til en større værdi. Personen der henvendte sig til den 91-årige beskrives som:
A: Mand, dansk udseende, 180-190 cm. høj, almindelig kropsbygning, lys i huden, sort hår, glatbarberet. Han talte dansk, var iført en sort kasket, sort vindjakke og sorte bukser. 
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Pas på tricktyve

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. 
Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

 

Tyveri fra personbil i Herlev

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en bronze-grå Toyota Avensis personbil sket tirsdag den 18. februar mellem kl. 14.00 og kl. 15.00 på Borgmester Ib Juuls Vej i Herlev. En rude var knust, og en rygsæk med computer og høretelefoner var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge 

 

Efterlysning af vidner til et overfald i Brøndby

Københavns Vestegns Politi søger vidner til et overfald søndag den 16. februar kl. ca. 02.30 ved Højstens Boulevard omkring kærdammen i Brøndby. En kvinde kom cyklende på Højstens Boulevard i retning mod Brøndbyøster Station omkring kl. 02.30. Hun stoppede på sin cykel for at tjekke noget i sin kurv, da en mand kom hen og skubbede til hende, så hun væltede med cyklen. Han hev i hendes jakke, men det lykkedes hende at komme fri, hvorefter hun cyklede væk fra stedet.
Manden beskrives som: Dansk af udseende, lys i huden, 20-30 år, ca. 190 cm. og spinkel af bygning. Han var på gerningstidspunktet iført sort sweatshirt med hætte, der var trukket op over hovedet, sorte cargo-bukser og sorte gummisko. Han gik usikkert/slingrende. 
Hvis du har set eller hørt noget mistænkeligt, så hører vi meget gerne fra dig. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.