Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Efterlysning

13. december 2021 15:56

Politiet efterlyser oplysninger om bil i drabssag

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu billeder af den bil, som blev fundet tæt på gerningsstedet til skuddrabet i Herlev den 7. december.

Københavns Vestegns Politi

Foto: Københavns Vestegns Politi

En sort personbil blev fundet i umiddelbar nærhed af gerningsstedet til skuddrabet på en 21-årig mand og drabsforsøget på en 25-årig på Krebsedammen i Herlev. Siden er bilen blevet undersøgt minutiøst for spor - og politiet hører meget gerne fra vidner, der har bemærket bilen i timerne op til skyderiet, som fandt sted i tiden før politiet modtog anmeldelse om, at en hårdt såret mand var blevet bragt ind til Herlev Hospital. Manden var kommet til hospitalet kort før kl 01 tirsdag den 7. december 2021.  

 

Bilen er en sort Skoda Roomster årgang 2011 med registreringsnummer GW24064. Den er stjålet fra sin retmæssige ejer den 1. december 2021. Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set bilen i timerne op til skyderiet.

 

Samtidig søger politiet også vidner, der i tiden umiddelbart efter forbrydelsen, så den 25-årige mand, som blev såret ved skyderiet. Manden blev samlet op af en god borger, da den hårdt sårede 25-årige stod ved krydset Kredsedammen/Ring 4 kl ca. 00:45 i tiden kort efter skyderiet. Vidner der har set den sårede mand, hører politiet meget gerne fra. 

”Der pågår intensivt efterforskning. Lige nu er der dog ikke øvrige ting, vi kan dele med offentligheden, siger politiinspektør Michael Hellensberg. 

Vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi hele døgnet på 43861448 

 

Københavns Vestegns Politi

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

19. marts 2024

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner i sag om voldtægt

Natten til lørdag blev en 17-årig pige udsat for en grov voldtægt på Damhus Boulevard i Rødovre.

22. februar 2024

Københavns Vestegns Politi

Efterlysning af drabsmistænkt

Københavns Vestegns Politi efterlyser den 30-årige polske statsborger Michal Tomasz Kapicki, som mistænkes for at stå bag drabet på en 29-årig polsk mand den 5. januar 2024 på et hotel i Brøndby. **Redigeret 22/2-24 kl. 14.08: Korrekte mellemnavn er Tomasz**

14. december 2023

Københavns Vestegns Politi

Politiet efterlyser: Kender du denne mand?

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for overgreb mod flere mindreårige piger i Bagsværd.