Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

8. februar 2021 14:39

127.624 gange ringede en borger

… til Københavns Vestegns Politis Servicecenter sidste år.

Politikommissær Heidi Poulsen, Københavns Vestegns Politi

Det svarer til, at næsten hver tredje borger i politikredsen ringede til Servicecentret i Københavns Vestegns Politi. 

90 procent – eller 115.000 opkald – blev besvaret under halvandet minut.

Københavns Vestegns Politi dækker 11 kommuner med 417.326 borgere, og operatørerne i Servicecentret er først på linjen, når man ringer til 114 eller 4386 1448.

Det er både politifolk og administrative medarbejdere, som i hverdage og weekender håndterer de mange indgående opkald om alt fra tyveri, indbrud og svindel til knallertræs, mistænkelige personer og trafikuheld. 

”Vi bliver spurgt om alt muligt og gør vores bedste for at finde svar, vejlede og hjælpe godt på vej. En borger kan være følelsesmæssigt påvirket, så det er vigtigt, vi håndterer det empatisk og professionelt. I det hele taget skal vi være parate til lidt af hvert, for hvert opkald er sit eget og kræver sin egen konkrete håndtering,” siger politikommissær Heidi Lis Poulsen, leder af Servicecentret.

Sidste år var det især spørgsmål om corona-restriktioner, forsamlinger, festlarm og butikslukninger, som fyldte meget. 

Operatørerne optog 18.000 politianmeldelser og registrerede over 22.000 borgerhenvendelser om stort og småt. 

Udover opkald i Servicecentret er der dagligt en livlig telefonsnak direkte mellem borgere og efterforskerne, lokalbetjente, sagsbehandlere og mange andre i politikredsen – men det er en anden historie. 

(Redigeret 8/2-21 kl. 15.40)

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

13. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Mand anholdt for seksuelle overgreb mod to mindreårige piger

Politiet mistænker, at flere kan være blevet krænket.

8. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Nye oplysninger om gerningsmændenes færden i drabssag

Politiet offentliggør nye informationer i forbindelse med skyderiet i Søborg.

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.