Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

12. marts 2021 13:03

Corona-patruljer prioriteres stadig højt

Københavns Vestegns Politis særlige corona-patruljer kører stadig tilsyn i alle kommuner i politikredsen men med størst fokus på byer, hvor smittetrykket aktuelt er højest.

Corona-patrulje i Ishøj Bycenter

I de seneste seks uger har ekstra corona-patruljer udført omkring 3.700 tilsyn med de gældende restriktioner i politikredsens 11 kommuner.

 

Patruljerne har særligt været i Ishøj, hvor smittetrykket er højt, men i de kommende dage får også Høje Taastrup kommune ekstra politibesøg, fordi vi  desværre også der ser et højt smittetryk.

 

”Vi har ekstraordinære corona-patruljer ude for at holde øje med, om restriktionerne bliver overholdt, men også kommunerne gør en stor indsats for at bekæmpe smitten. Hold dig opdateret på din kommunes hjemmeside eller Facebook og følg med i de lokale tiltag i din by,” siger politiinspektør Mogens Lauridsen, Københavns Vestegns Politi.

 

Han tilføjer, at corona-patruljerne generelt oplever, at langt de fleste følger sundhedsmyndighedernes råd og regler, og kun sjældent må skride ind med påtale eller bøde.

 

Smitteopsporing, test og isolation

I Ishøj er tre teststeder aktive ved Bycentret frem til 28/3: Musikteatret, ved lægecentret og Bilkas parkeringsplads  

se mere her.

Kommunen analyserer spildevand som led i at spore smitte  se indslag her.

Følg Ishøj kommune på Facebook og hjemmesiden www.ishoj.dk.

I Høje Taastrup kommune er der aktive testcentre på Taastrupgårdsvej, Taastrup Idræts Center og på Hovedgaden i Hedehusene se mere her.


Følg Høje Taastrup kommune på Facebook og hjemmesiden www.htk.dk/Om-kommunen#Corona


I begge kommuner opsøger personale aktivt smittede med information om kommende test, isolationsmuligheder med videre.

 

Teststeder i Region Hovedstaden
Myndighedernes information om corona

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

13. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Mand anholdt for seksuelle overgreb mod to mindreårige piger

Politiet mistænker, at flere kan være blevet krænket.

8. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Nye oplysninger om gerningsmændenes færden i drabssag

Politiet offentliggør nye informationer i forbindelse med skyderiet i Søborg.

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.