Dømt for at true domstolspersonale
En 37-årig mand blev torsdag idømt psykiatrisk behandling for at true ansatte ved retten og sin sagsbehandler på livet.

Ifølge anklageskriftet sad den 37-årige i dag tiltalt for trusler mod tjenestemænd, fordi han telefonisk truede en receptionist og en vagt i Glostrup Ret på livet i marts 2016. Truslerne medførte anholdelse og varetægtsfængsling til april 2016. I august 2016 fremsatte manden nye verbale trusler på livet mod sin sagsbehandler i forbindelse med et lægebesøg.
"Han satte ikke handling bag sine mundtlige trusler, og en mentalundersøgelse konkluderede, at han er syg og uegnet til en almindelig straf," siger anklager Julie Skovgaard, Københavns Vestegns Politi.
Glostrup Ret dømte tiltalte til psykiatrisk behandling uden længstetid og misbrugsafvænning under tilsyn af kommunen.
Af habilitetsårsager var dommeren – en såkaldt sættedommer – fra Københavns Byret. Den dømte overvejer, om han vil anke dommen.
Pressekontakt
Anklager Julie Skovgaard, mobil 72 58 06 85<p cl
Pressekontakt
Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk