Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

14. november 2019 12:37

Fire unge anholdt for grov vold og røveri i Brøndby Strand

København Vestegns Politi indledte i morges en anholdelsesaktion mod en gruppe unge, som er mistænkt i en sag om grov vold og røveri – samtidig efterlyser politiet et specifikt vidne i forbindelse med sagen.

Københavns Vestegns Politi

En blev anholdt i går og de tre øvrige blev anholdt på flere forskellige adresser i Brøndby Strand her til morgen. De er mistænkt for et overfald på en 42-årig mand ca. kl 03.15 den 26. oktober 2019 ved Brøndby Strand Station. 
Op til overfaldet var den 42-årige mand blevet chikaneret og truet af en gruppe unge mænd, da han var på vej hjem i S-toget. Den 42-årige valgte at stå af på Brøndby Strand Station for at slippe væk. De unge mænd steg imidlertid også af toget og kort efter blev den 42-årige overfaldet af gruppen på en parkeringsplads umiddelbart syd for stationen. Her blev han udsat for slag og spark, og hans jakke, bukser, sko samt mobiltelefon, nøgler og diverse kort blev røvet. Under overfaldet fik den 42-årige brud på næsen og kæben. 
”Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at anholde de fire unge efter flere ugers efterforskning. De er mistænkt for groft overfald og røveri”, siger politikommissær Andreas Mollerup.  

 

Søger specifikt vidne
Ifølge politiets efterforskning, så talte voldsofret med en anden mand umiddelbart før overfaldet på Brøndby Strand Station. Der er tale om en mand, der stod på S-toget Linje A på Nørreport Station og også steg af på Brøndby Strand Station. På vej ned ad trappen på Brøndby Strand Station, fik han kastet indholdet af en øl eller lignende i hovedet.

Dette vidne beskrives som: 

Mand, ca. 40 år, almindelig af bygning, skaldet/karseklippet, med kortklippet fuldskæg/skægstubbe og han var iført halvlang grå frakke og havde en brun taske samt sorte høretelefoner. 
”Denne mand vil vi meget gerne i kontakt med, da han kan have centrale oplysninger i sagen”, siger politikommissær Andreas Mollerup. 

 

Fremstilles senere i dag

 De anholdte er mellem 16 og 20 år og bliver fremstillet senere i dag i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Har du oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448 hele døgnet.

 

Pressekontakt:

Politikommissær Andreas Mollerup - 61227503
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

25. april 2024

Københavns Vestegns Politi

3,5 års fængsel for ildspåsættelse

55-årig mand dømt for at sætte ild på en ejendom i Rødovre.

23. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Uorden i skærpet strafzone udløste forhøjet straf

En 29-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag formiddag kendt skyldig i grov uorden ved Brøndby Stadion. Fordi politiet havde indført en skærpet strafzone på stedet, forhøjede Retten i Glostrup straffen til en frihedsstraf på tre måneder.

5. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Dømt til anbringelse for drab

41-årig mand dømt for drab på en overlæge på et psykiatrisk center.