Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

29. september 2023 12:19

Mand idømt 1.5 års fængsel for seksuelle overgreb

44-årig mand dømt for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelse af spejderpiger fra Rødovre.

I retssalen

Den 44-årige mand var tiltalt for i en længere periode, at have udsat flere piger på 10-11 år for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og krænket deres blufærdighed. Pigerne var alle en del af den samme spejdergruppe fra Rødovre. De seksuelle overgreb blev begået i forbindelse med spejderture rundt omkring i Danmark. 

Manden var desuden tiltalt for besiddelse af børnepornografisk materiale, hvilket han erkendte. 

Den ene af pigerne kontaktede politiet og anmeldte, at hun for år tilbage havde været udsat for seksuelle overgreb af sin tidligere spejderleder. I den efterfølgende efterforskning kunne politiet afdække, at der var flere spejderpiger som havde været udsat for forskellige seksuelle overgreb. 

Onsdag idømte Retten i Glostrup den 44-årige mand 1 år og 6 måneders fængsel for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelse af tre piger. Han blev ligeledes dømt for besiddelse af børnepornografisk materiale. Retten bestemte også, at manden skal frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, at beskæftige sig med børn under 18 år. 

”Der er flere skærpende omstændigheder i denne sag. Manden havde en betroet rolle og det var hans ansvar at passe på pigerne, som dengang kun var 10-11 år. Han misbrugte pigernes tillid, og det skal pigerne og deres familier leve med resten af livet. Det krævede stort mod fra pigerne, at fortælle hvad der var sket, og netop det mod havde stor betydning for, at manden blev dømt”, siger sagens anklager Maiken Ahrenkiel, Københavns Vestegns Politi.

Den 44-årige mand har anket dommen til landretten. Han er fortsat varetægtsfængslet frem til ankesagen. 

 

Pressekontakt:

 Anklagerfuldmægtig Maiken Ahrenkiel - 23101405
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

8. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Nye oplysninger om gerningsmændenes færden i drabssag

Politiet offentliggør nye informationer i forbindelse med skyderiet i Søborg.

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.