Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

30. oktober 2020 15:19

Markant corona-patruljering på Vestegnen

I lyset af den stigende corona-smitte på Vestegnen og de seneste restriktioner, vil Københavns Vestegns Politi også i den kommende weekend være markant tilstede i hele kredsen.

Københavns Vestegns Politi

Den stigende smitte har ført til yderligere tiltag for at bremse smitten, bl.a. krav om øget brug af mundbind ligesom forsamlingsforbuddet er nedsat til 10 personer. I weekenden vil håndhævelsen af de nye restriktioner have markant fokus fra vores særlige Covid-patruljer, som vil føre tilsyn og kontrol i alle kredsens kommuner. Der vil være særligt fokus på butikscentre, restauranter og steder hvor mange mennesker normalt mødes. 
Siden marts har vi gennemført tæt på 13.000 tilsyn. Vi fortsætter indsatsen og har også et særligt og målrettet fokus på de kommuner, hvor smittetrykket er størst.
”Vi er i et tæt og godt samarbejde med vores kommuner, som lige nu udfører en massiv og målrettet indsats”, siger politidirektør Kim Christiansen 

Hold fast – også til Halloween

I morgen er det som bekendt Halloween. Her vil der normalt være mange, der går rundt i nabolaget fra dør til dør og samler slik ind. I år opfordrer sundhedsmyndighederne dog til, at man afstår fra dette, og anbefaler i stedet, at man kun samles nogle stykker, som i forvejen ser hinanden ofte. Sundhedsmyndighederne fraråder således fakkeloptog og slikindsamling fra dør til dør, da det er aktiviteter, der øger smitterisikoen. Det er en opfordring, som vi fra politiets side bakker op omkring

”Det er afgørende, at vi alle tager ansvar for at begrænse smittespredningen. Det er en fælles opgave og et fælles ansvar, og vi kan kun lykkes med det, hvis vi er fælles om det. Vi oplever, at langt de fleste følger myndighedernes anbefalinger – men vi er også klar til at håndtere sagerne i forhold til de enkelte, der ikke følger reglerne,” siger politidirektøren.

Du kan læse mere om regler og restriktioner vedrørende coronavirus på www.coronasmitte.dk

 

Pressekontakt:

Pressetelefon - 40263704

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

8. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Nye oplysninger om gerningsmændenes færden i drabssag

Politiet offentliggør nye informationer i forbindelse med skyderiet i Søborg.

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.