Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

15. marts 2023 13:48

Status på efterforskning i sag om knivdrab i Høje-Taastrup

Politiet er fortsat i gang med at gennemgå overvågningsvideo og andre spor.

Københavns Vestegns Politi

Købehavns Vestegns Politi har sat store ressourcer ind i efterforskningen af sagen om knivdrab på to unge i Høje-Taastrup i sidste uge. I forbindelse med efterforskningen har politiet indhentet store mængder af spor samt overvågningsvideo, som er i gang med at blive gennemgået.

I sagen har Københavns Vestegns Politi sigtet en 17-årig og en 16-årig for drab. Her er den 17-årige varetægtsfængslet foreløbigt frem til 5. april.

”Med den viden vi har nu, vurderer vi, at der ikke kommer yderligere anholdelser i sagen. Samtidig skal vi dog understrege, at vores afdækning af hændelsesforløbet bestemt ikke er færdig”, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

Det er Københavns Vestegns Politis vurdering, at efterforskningen skrider frem planmæssigt, men offentligheden bør indstille sig på, at efterforskningen nu er i en fase, der ikke giver mulighed for offentligt indblik.

”Vi oplever fortsat en stor interesse fra pressen i denne sag. Det er helt forståeligt, men både af hensyn til de lukkede døre i grundlovsforhøret i sagen og den fortsatte efterforskning, har vi ikke mulighed for at oplyse yderligere detaljer for nu” siger Peter Malmose.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. september 2023

Københavns Vestegns Politi

Opholdsforbud i to rockerklubhuse på Vestegnen opretholdes

Det er fortsat forbudt at opholde sig i to rockerklubhuse i Rødovre og Taastrup.

25. september 2023

Københavns Vestegns Politi

Kendelse i forbindelse med drabssag

Østre Landsret har her til eftermiddag afsagt kendelse i drabssagen fra Elverparken.

24. september 2023

Københavns Vestegns Politi

Status efter fodboldkamp på Brøndby Stadion

Det store derby mellem Brøndby IF og FC København blev helt overordnet afviklet roligt.