Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

1. februar 2023 16:57

Tre unge mænd dømt for ulovlig tvang

Tre tilhængere af Brøndby IF idømt 4 måneders fængsel for at have udsat to FCK-fans for ulovlig tvang.

Retslogo Glostrup

De tre mænd på hhv. 19, 20 og 24 år var tiltalt for at have taget fodboldtrøjer fra to FCK-fans ved trusler om vold. Det fandt sted om formiddagen i et S-tog den 7. august, hvor alle de implicerede var på vej til fodboldkamp mellem FCK og Brøndby i Parken i København. Ifølge tiltalen tvang de tre unge mænd de to FCK-fans til at udlevere deres fodboldtrøjer og –shorts.

Da forholdet skete i et S-tog mellem Glostrup og Brøndbyøster Station, er sagen blevet efterforsket af Københavns Vestegns Politi, og på baggrund af efterforskningen, blev de tre unge mænd anholdt i begyndelsen af oktober. Efterfølgende blev de fremstillet i grundlovsforhør, og her blev to af mændene varetægtsfængslet og har været det siden.

Retten i Glostrup vurderede dog ikke at der var tale om røveri – men i stedet ulovlig tvang.

”Anklagemyndigheden har været af den vurdering at dette var røveri – men retten vurderede noget andet. Vi vil nu læse dommens præmisser meget grundigt igennem i forhold til evt. anke,” siger anklager Natali Nasr.

Alle de tre blev idømt fire måneders fængsel, men da en af mændene i forvejen havde en reststraf på fire måneders fængsel, skal han i fængsel i otte måneder. Alle tre modtog dommen.

Pressekontakt:

Anklager Natali Nasr - 40437362

 

Tidligere pressemeddelelse i sagen:

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

8. maj 2025

Københavns Vestegns Politi

Nye oplysninger om gerningsmændenes færden i drabssag

Politiet offentliggør nye informationer i forbindelse med skyderiet i Søborg.

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.