Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

25. april 2018 00:00

Undersøgelse af bombetrussel mod DTU Ballerup Campus pågår fortsat

Københavns Vestegns Politi er fortsat i gang med undersøgelse af en mulig bombetrussel på Ballerup Campus, men det er muligt at give en foreløbig status for nu.

Københavns Vestegns Politi

Kl. 07.17 modtog politiet en anmeldelse om en mulig bombetrussel rettet mod DTU Ballerup Campus, som omfattede dagen i dag - den 25. april 2018.

 

"I sådan en situation vurderer vi altid den konkrete trussel. Karakteren af den anmeldelse vi modtog, gjorde, at vi vurderede, at en større politiaktion og en lukning af stedet var nødvendig, mens vi efterforskede forholdet," siger vicepolitiinspektør Brian Toftemann, Københavns Vestegns Politi.

 

Intet der indikerer en bombe

I forbindelse med politiaktionen blev Ballerup Campus rømmet og afspærret, og politiet har siden været i gang med at undersøge stedet. Der er intet, der indikerer der er en bombe, men politiet holder stedet lukket, frem til at det er endeligt afklaret.

 

Det betyder stedet vil være lukket resten af dagen, men med den viden politiet har nu, vil Ballerup Campus kunne åbne på normal vis i morgen.

 

Truslen efterforskes

Anmeldelsen af den mulige bombetrussel er under efterforskning. Københavns Vestegns Politi ønsker ikke at kommentere efterforskningen på nuværende tidspunkt men modtager gerne oplysninger, hvis nogen har en viden om sagen.

 

Henvendelse til Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43861448.

 

Det vil være muligt at få et kort interview med vicepolitiinspektør Brian Toftemann kl. 1430 på Albertslund Politigård – Birkelundsvej 2 i Albertslund.

 

Aftale om interview kan arrangeres via pressetelefon 72580600

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Fire anholdt efter knivstik i Taastrup

Politiet har anholdt fire personer efter et voldsomt slagsmål torsdag aften på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to unge mænd blev stukket med kniv.