Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

14. marts 2019 14:59

13-årig dreng tilbageholdt med softgun

Midt- og Vestjyllands Politi modtog kl. 13.01 en anmeldelse om, at der stod er person med en pistol ved Balleskolen i Silkeborg. Drengen er nu tilbageholdt.

En medarbejder på Balleskolen anmeldte klokken 13.01, at man fra lærerværelset havde observeret en ung mand med en sort pistol i hånden ved nogle træer i udkanten af skolegården. Da den unge mand fik øje på anmelderen løb han fra stedet.

Klokken 13.47 får en patrulje kontakt til en 13-årig dreng, der svarer til anmelders signalement. Han er ikke længere i besiddelse af en pistol, men indrømmer at have været det og har efterfølgende fremvist en softgun svarende til den genstand, anmelder så drengen være i besiddelse af.

Drengens familie samt de sociale myndigheder er kontaktet og drengen er taget med til stationen til afhøring.

Midt- og Vestjyllands Politi har været i kontakt med ledelsen på Balleskolen med henblik på at orientere elever og forældre om hændelsen.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn og unge om alvorligheden ved at rende rundt med en legetøjspistol.
”Når vi får en melding om en person med en pistol, tager vi det altid meget alvorligt. Vi er nødt til at være forberedt på, at det kan være en rigtig pistol, der er tale om. Ind til vi er helt sikre på, at der kun er tale om en legetøjspistol, håndterer vi situationen, som var pistolen ægte,” uddyber Ole Vanghøj.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

40-årig kvinde løsladt fredag middag

Midt- & Vestjyllands Politi løslader en kvinde, der torsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet i sag fra Mors.

1. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

64 bilister i Silkeborg slipper for bøde

Et skilt med "venstresving forbudt" ved et indkøbscenter i Silkeborg har vist sig at være opsat uden rette godkendelse. De bøder, Midt- og Vestjyllands Politi har udstedt på stedet, bliver nu annulleret og tilbagebetalt.

10. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Fem mænd tiltalt i sag om salg af over 5,5 kilo kokain

Retten i Viborg skal over 10 dage behandle en sag om besiddelse og salg af mere end 5.500 gram kokain. Sagen er berammet og begynder den 28. april 2025.