Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

6. marts 2024 13:22

28-årig mand idømt behandlingsdom for grov vold, frihedsberøvelse og voldtægt

En 28-årig mand er idømt anbringelse på en psykiatrisk afdeling og udvisning af landet for voldtægter, vold, trusler og frihedsberøvelse begået mod mandens tidligere samlever.

Retten i Holstebro har idømt en 28-årig mand anbringelse på en psykiatrisk afdeling i en sag om flere voldtægter, trusler og grov vold.

 

Den 28-årige er dømt for i en periode i februar 2023 flere gange dagligt at have begået vold og voldtægter mod en dengang 43-årig kvinde, imens de begge boede sammen på asylcenteret i Holstebro. 

 

”Det er en grov sag, og jeg er tilfreds med, at den nu finder sin afslutning”, siger senioranklager Flemming Hother fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Ud over voldtægterne er den 28-årige mand også dømt for grov vold blandt andet for at tage halsgreb på kvinden. Desuden blev han dømt for flere gange at have frihedsberøvet kvinden ved at låse hende inde på et fælles værelse.

 

Den 28-årige blev desuden idømt udvisning af landet.

 

Manden modtog dommen og accepterede fortsat varetægtsfængsling.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

1. maj 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

64 bilister i Silkeborg slipper for bøde

Et skilt med "venstresving forbudt" ved et indkøbscenter i Silkeborg har vist sig at være opsat uden rette godkendelse. De bøder, Midt- og Vestjyllands Politi har udstedt på stedet, bliver nu annulleret og tilbagebetalt.

10. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Fem mænd tiltalt i sag om salg af over 5,5 kilo kokain

Retten i Viborg skal over 10 dage behandle en sag om besiddelse og salg af mere end 5.500 gram kokain. Sagen er berammet og begynder den 28. april 2025.

9. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag i Herning: Politiet beder bilejere om hjælp

Politiet vil meget gerne i kontakt med bilister med dashcam, som har opholdt sig i Herning i området omkring Gormsvej mandag aften.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.