Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

25. september 2019 11:30

Elinstallationsfirma tiltalt i sag om uskærmet åben brønd i Holstebros gågade

En fodgænger kom slemt til skade, da han faldt ned i åben brønd. Nu er et elinstallationsfirma tiltalt for ikke at have afmærket brønden forsvarligt.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har rejst tiltale mod en virksomhed i Holstebro for overtrædelse af færdselslovens § 98: ”Når der foretages vejarbejde, er den, som forestår arbejdet, ansvarlig for, at det til enhver tid er forsvarligt afmærket”.

Ifølge anklageskriftet udførte en ansat fra det tiltalte firma den 10. maj i år arbejde i en brønd i Holstebros gågade, hvor dækslet var fjernet, uden at brønden var forsvarligt afmærket. En fodgænger faldt omkring 2,5 meter ned i brønden og kom alvorligt til skade.

Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om bødestraf og erstatning.

Der vil ikke blive rejst tiltale mod andre personer eller virksomheder.

Pressen vil modtage besked, når vi ved, hvornår sagen kommer for retten. Indtil da har vi ikke yderligere kommentarer.
Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk.
Oplys gerne journalnr. 4100-80115-00007-19 for at lette sagsbehandlingen.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

20. september 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Silkeborgtunnelen helt lukket i fire timer torsdag den 26. september

På grund af en myndighedsfælles øvelse vil Silkeborgmotorvejen i op til fire timer torsdag være spærret for trafik i begge retninger ved Silkeborgtunnelen. Det drejer sig om tidsrummet 9.30-13.30, men allerede fra klokken 9 skal bilisterne forvente længere rejsetid end normalt på strækningen.

19. september 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

36-årig mand dømt for vold og voldtægt

Retten i Viborg har i dag idømt en 36-årig mand tre år og tre måneders fængsel for vold og voldtægt af flere kvinder.

19. september 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Fem beboere på Kærshovedgård dømt i narkosag

Fire udenlandske mænd og en udenlandsk kvinde er idømt fængselsstraffe for besiddelse og handel med narkotika. Alle de dømte var på gerningstidspunktet beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.