Fem mænd fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med knivstikkeri på campingplads
Fem af de syv mænd, der i går blev anholdt i forbindelse med et slagsmål på en campingplads, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for grov vold.
Midt- og Vestjyllands Politi anholdt i går syv mænd i forbindelse med et slagsmål med knivstikkeri på en campingplads syd for Skive. Fem af mændene fremstilles i dag kl. 11.45 i grundlovsforhør ved retten i Holstebro. De er alle sigtet for grov vold efter § 245.
De to sidste mænd, der i går blev anholdt, er løsladt efter endt afhøring.
Anklagemyndigheden vil formentlig begære lukkede døre, og Midt- og Vestjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.
Særligt for pressen
Det er anklager Emil Nyborg, der fremstiller de fem. Han kan efter grundlovsforhøret kontaktes på tlf. 40846318.