Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

15. april 2021 07:36

Nærpolitistation kommer til at ligge i Struer by

Arbejdet med placeringen af den nye nærpolitistation i Struer Kommune er godt på vej. Politidirektøren forventer sammen med borgmester Niels Viggo Lynghøj at kunne præsentere den endelige placering inden længe.

Politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi Helle Kyndesen har sammen med borgmester i Struer Kommune Niels Viggo Lynghøj drøftet placeringen af den nye nærpolitistation i Struer. Den endelige placering er ikke lagt fast endnu, men sikkert er det, at det bliver i Struer by.

 

”Det er vigtigt, at vi finder en placering, der tilgodeser både borgerne og medarbejderne. Det skal være nemt for borgerne at henvende sig til politiet, og faciliteterne skal understøtte medarbejderne, arbejdsopgaverne og skabe rammerne for en god kontakt med borgerne. Derfor glæder det mig også, at vi fra start har haft en god dialog om placeringen med Struer Kommune”, siger politidirektør Helle Kyndesen.

 

Borgerne i Struer kan fra efteråret 2021 se frem til faste ugentlige åbningstider med mulighed for personligt at foretage anmeldelser og modtage råd og vejledning.

 

Ud over de nye åbningstider for fysiske henvendelser vil der også ske en styrkelse af det øvrige politiarbejde i området. En af de betjente, der får arbejdsplads i Struer, bliver tilknyttet kredsens forebyggelsesafdeling med særligt fokus på eksempelvis forebyggelse af indbrud og kriminalitet hos børn og unge. Der vil også blive tid til patruljering i nærområdet og mindre efterforskningsopgaver i samarbejde med lokalstationen i Holstebro.

 

”Nærheden mellem politiet og Struer Kommune betyder i den grad noget. På nærpolitistationen i Struer kan borgerne i Struer Kommune nu få lettere adgang til at tale med politiet og dermed højnes serviceniveauet helt givet. Bekymringssamtaler og almindelig sagsbehandling rykker tættere på og det samme gør trygheden”, fortæller borgmester i Struer Kommune Niels Viggo Lynghøj.

 

Også politidirektøren ser frem til at åbne den nye nærpolitistation i Struer.

 

”Med den nye nærpolitistation får vi styrket vores lokale tilstedeværelse, bedre muligheder for dialog med borgerne og bedre muligheder for at bruge det vigtige lokalkendskab i vores efterforskninger”, slutter Helle Kyndesen.

 

I december 2020 faldt den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden for 2021-2023 på plads. Et af pejlemærkerne i den nye flerårsaftale er et mere borgernært politi, som blandt andet skal udmøntes i flere nærpolitistationer. To af disse skal ligge i Midt- og Vestjyllands politikreds; en i Ikast-Brande Kommune og en i Struer Kommune.

 

Fakta om politikredsen

Midt- og Vestjyllands Politi har syv døgnbemandede lokalstationer som dækker hele politikredsen med patruljering:

  • Holstebro
  • Thisted
  • Viborg
  • Skive
  • Silkeborg
  • Herning
  • Ringkøbing

Derudover er der, med de to nye nærstationer med udvidet åbningstid, fem nærpolitistationer, en satellit og en landbetjent i Nørre Snede:

  • Lemvig
  • Skjern
  • Ikast
  • Brande (satellit)
  • Struer
  • Nykøbing Mors
  • Nørre Snede

Kontaktpersoner for pressen

Politidirektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Helle Kyndesen, tlf. 51731906
Borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj, tlf. 21731847

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

10. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Fem mænd tiltalt i sag om salg af over 5,5 kilo kokain

Retten i Viborg skal over 10 dage behandle en sag om besiddelse og salg af mere end 5.500 gram kokain. Sagen er berammet og begynder den 28. april 2025.

9. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag i Herning: Politiet beder bilejere om hjælp

Politiet vil meget gerne i kontakt med bilister med dashcam, som har opholdt sig i Herning i området omkring Gormsvej mandag aften.

8. april 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Kvinde knivdræbt i Herning: Politiet beder borgerne om hjælp

En 21-årig kvinde blev mandag aften dræbt af knivstik i Herning. Politiets efterforskere har hele aftenen og natten arbejdet intenst med sagen og beder nu borgerne om hjælp.