Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

30. marts 2021 13:06

Vidner til forsøg på ildspåsættelse ved vaccinationscenter efterlyses

I løbet af natten har en eller flere ukendte gerningsmænd forsøgt at sætte ild til en container ved et vaccinationscenter i Silkeborg. I den forbindelse efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området.

Midt- og Vestjyllands Politi modtog kl. 01.29 natten til tirsdag den 30. marts 2021 en melding om røg fra en plastcontainer ved en bygning på Helsinkivej i Silkeborg.

Her havde en eller flere ukendte gerningsmænd sat ild til en beholder med mundbind, som så var blevet smidt op i en container. Containeren var efterfølgende forsøgt skubbet ind i et glasparti ved bygningen.

Vaccinationscenteret var lukket, da hændelsen fandt sted.

Forsøget på at skubbe containeren igennem glasset på bygningen lykkedes dog ikke, og derfor er vaccinationscenteret også i dag åbent som normalt. Brandforsøget har efterladt begrænsede skader, men politiet tager sagen meget alvorligt.

”Vi ser med stor alvor på den her sag, og vi er i fuld gang med et bredt efterforskningsarbejde. Derfor ønsker vi også at komme i kontakt med vidner, der måske kan have set noget mistænkeligt i løbet af natten i området omkring vaccinationscenteret” siger Martin Løye, politiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Hvis man har oplysninger om sagen, kan Midt- og Vestjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

 

Særligt til pressen

Ved yderligere spørgsmål kan politiinspektør Martin Løye kontaktes på telefonnummer 5117 0389

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

Flere nyheder

1. juni 2023

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi har fået egen båd

Når politiet i det midt- og vestjyske tager på grænsekontrol på vandet eller sejler ud og kontrollerer lystsejlere, er det nu i egen båd. Midt- og Vestjyllands Politi er nemlig for første gang nogensinde blevet bådejer.

31. maj 2023

Midt- og Vestjyllands Politi

23-årig dømt for uagtsomt manddrab under vanvidskørsel

En 23-årig mand fra Silkeborg er idømt fem års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab. Han var fører af en bil, da han med høj hastighed kørte galt i en ulykke, der kostede en 16-årig passager livet.

30. maj 2023

Midt- og Vestjyllands Politi

Koster fra indbrud haves - ejere søges

Midt- og Vestjyllands Politi fremlyser et større antal koster, der formodes at stamme fra indbrud i Midt- og Vestjylland.

Forslag