Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. december 2024
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. december 2024 kl. 07.00 til 13. december 2024 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Hestehavevej, Osted, Lejre
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Zahlesvej, Ringsted
Annasvej, Greve (2 stk)
Balancen, Vig, Odsherred
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Fr Andersensvej, Kalundborg
Abildgårdsvej, Roskilde
Tyveri fra køretøjer:
Baunehøjvej, Roskilde
Svanetorvet, Nyk Sj, Odsherred
Sports Alle, Holbæk
Bodsbjerggårdsvej, Viby Sj, Roskilde
Vandgranen, Viby Sj, Roskilde
Færdselsuheld - Mørkøvvej, Tølløse, Holbæk
Kl 06.53 skete der et færdselsuheld, hvor en 55-årig mand fra Jylland mistede herredømmet over sin bil og ramte ind i et vejtræ. Det blev i forbindelse med uheldet nødvendigt at spærre vejen i begge retninger. Manden var alvorligt tilskadekommen og blev kørt til behandling på sygehuset.
Knallertkontrol - Viby
Kl 08.50 var færdselspolitiet tilstede ved Viby Skole for at kontrollere de unges kørsel på knallerter. Tre drenge, alle 15 år, fik udtaget deres knallerter til kontrol på det medbragte rullefelt og de blev sigtet for at have knallerter, der kunne køre hurtigere end det tilladte. De tre drenge fik nu besked på, at knallerterne skulle lovliggøres, før der måtte køres på dem igen. De kan nu se frem til en bøde. Desuden blev deres forældre orienteret om forholdet.
Påvirket bilist - Hundige Strandvej, Greve
Kl 14.20 standsede en patrulje en personbil ført af en 65-årig mand fra lokalområdet. Der var mistanke om, at han var påvirket over det tilladte. Manden erkendte da også, at han havde drukket, før han satte sig til at køre bil og blev derfor sigtet for spirituskørsel og medtaget til udtagning af blodprøve.
Butikstyveri - Hesteskoen, Ringsted
Kl 16.41 blev det anmeldt, at en mand og en kvinde havde gennemført et butikstyveri i et supermarked. Da personalet ville stoppe dem, havde manden truet med at slå dem, hvis de ikke slap ham. Medarbejderne lod derfor parret gå, men bemærkede hvilken bil, manden kørte fra stedet i. Kvinden forlod stedet til fods og personalet valgte at følge efter hende.En patrulje kom hurtigt til stedet og fik fat i kvinden, der blev sigtet for butikstyveri. Hun valgte selv at ringe til manden, der besluttede at møde op på politistationen, hvor han også blev sigtet. Der var tale om en 46-årig kvinde og en 56-årig mand fra Sorø.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |