Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

15. april 2025 09:32

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. april 2025 kl. 07.00 til 15. april 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Notgangen, Karlslunde

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Æblegården, Holbæk

Ove Billes Parken, Tølløse

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Åvad, Lille-Skensved

Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

 

 

Brandlovgivningen – Gl. Skolevej, Høng – Kalundborg

Kl. 09.46 indgik et alarmopkald om brand. Politi og brandvæsen kom frem til stedet, og brandvæsnet fik slukket branden, der opstod, da en 24-årig mand fra Slagelse havde røget i en seng og i den forbindelse antændt en dyne. Den 24-årige er sigtet efter beredskabsloven. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Brand i sommerhus – Hejrevej, Kalundborg

Kl. 11.58 modtog alarmcentralen en anmeldelse om brand i et sommerhus. Politi og brandvæsen kom frem til adressen, og brandvæsnet fik slukket branden, der havde forårsaget store skader i hele sommerhuset. Branden er formentlig opstået i en opvaskemaskine i køkkenet. Brandårsagen skal nu undersøges nærmere.

 

Musikglad familie på køretur – Marksvinget, Køge

Kl. 12.30 anmeldte en kvinde fra Hårlev, at hun havde oplevet råberi i en bil, hvori der befandt sig en familie. Politiet tog kontakte til ejeren af køretøjet ud fra de oplysninger, som anmelderen havde givet, og det viste sig, at familien havde sat musik på i bilen, og at hele familien havde sunget højt med på musikken, og det var denne situation, som anmelderen havde misforstået. Politiet ringede retur til anmelderen og forklarede, hvordan det hele hang sammen.

 

Brand i lejlighed – Bøllingsvej, Ringsted

Kl. 15.01 modtog politiet en anmeldelse om brand, og politi og brandvæsen kørte til adressen. Brandvæsnet fik slukket branden, og en 26-årig mand blev kørt på sygehuset til behandling, da han var kommet til skade. Brandstedet skal nu undersøges nærmere af politiets brandteknikere, som skal forsøge at fastslå årsagen til brandens opståen.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer og knivloven – Flindtsvej, Køge

Kl. 20.38 modtog poltiet en anmeldelse om mistænkelig aktivitet omkring en bil, der holdt parkeret på vejen. En patrulje indfandt sig på stedet, hvor der befandt sig fem unge mennesker ved bilen. De blev visiteret, og en 17-årig ung mand fra Køge blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da han var i besiddelse af 1,98 gram hash, som blev beslaglagt.

 

Den 17-årige var derudover i besiddelse af en foldekniv med en bladlængde på 9 cm. De øvrige unge mænd på 16 og 17 år var alle i besiddelse af foldeknive. Ingen af de unge mænd havde et anerkendelsesværdigt formål med at medbringe knivene, og de blev alle sigtet for overtrædelse af knivloven. De sociale myndigheder er underrettet om sagerne, der afgøres på et senere tidspunkt.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer – Hf. Hvilen, Roskilde

Kl. 21.20 blev en 31-årig mand fra Brønshøj sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da blev fundet i besiddelse af amfetamin og GHB, som blev beslaglagt af politiet. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Flere påvirkede bilister – Holbæk, Ringsted og Roskilde

Kl. 21.21 blev en 34-årig kvinde fra Hvidovre sigtet for narkokørsel, da hun kom kørende på Roskildevej i Tølløse i nordøstlig retning til trods for, at hun var påvirket.

 

Kl. 23.58 blev en 17-årig mand sigtet for spirituskørsel, da han kom kørende på Sorøvej i Ringsted i sydlig retning i påvirket tilstand.

 

Kl. 00.18 blev en 21-årig mand fra Roskilde sigtet for kørsel i cannabispåvirket tilstand, da han kom kørende på Korallens Alle i Himmelev, Roskilde.

 

Alle tre påvirkede bilister har fået udtaget en blodprøve. Sagerne afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøverne.

 

Politiet og Sikker Trafik har løbende fokus på spritkørsel og kørsel i påvirket tilstand, blandt andet op til påske. Mere information findes på sikkertrafik.dk

 

Ung teenager bag rattet – Lyngvej, Køge

Kl. 01.19 standsede politiet en bil, der blev ført af en 15-årig mand fra København, som ikke havde førerret, hvilket den 15-årige blev sigtet for. Ejeren af køretøjet blev sigtet for at overlade sit køretøj til en person uden førerret. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

16. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. april 2025 kl. 07.00 til 16. april 2025 kl. 07.00.

14. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. april 2025 kl. 07.00 til 14. april 2025 kl. 07.00.

11. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. april 2025 kl. 07.00 til 11. april 2025 kl. 07.00.