Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. januar 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. januar 2025 kl. 07.00 til 15. januar 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ingen
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Ingen
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Skjoldenæsvej, Jystrup, Ringsted
Æblehaven, Roskilde
Påvirket bilist - Jernbanevej, Tølløse, Holbæk
Kl 08.52 standser en patrulje en personbil ført af en 23-årig lokal mand på mistanke om at manden er påvirket. Manden blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og medtaget til udtagning af blodprøve. I handskerummet blev der desuden fundet en kniv og manden blev derfor sigtet efter knivloven.
Mistanke om salg af hash - Gl Hovvej, Kalundborg
Kl 11.15 tager lokalpolitiet sammen med narkohunden ud til en adresse, hvor der var mistanke om at der blev solgt hash. Hunden reagerede på parrets personbil og der blev i bilen fundet syv hashklumper på i alt 27 gram. På den baggrund vil den 47-årige mand blive sigtet for salg af euforiserende stoffer. I bilen blev også fundet 13 kartoner med cigaretter, som nu skal undersøges nærmere i forhold til om der er en sag for Told.
Færdselsuheld - Roskildevej, Tølløse, Holbæk
Kl 14.59 var en 33-årig mand fra lokalområdet på vej i personbil mod vest og han ville i krydset ved Kvarmløsevej dreje til venstre. I den forbindelse ramte han en anden bil ført af en 69-årig kvinde fra Lejre-området. Kvinden blev hårdt kvæstet ved ulykken og kørt til sygehuset til behandling. Manden slap uden alvorlige skader.
Lattergas - Ringvejen, Køge
Kl 01.08 standser en patrulje en personbil ført af en 41-årig kvinde. På bagsædet var en papkasse der var tydeligt mærket med at den indeholdt trykflasker. I kassen blev fundet seks flasker lattergas som en 20-årig mand fra Køge, som var med i bilen, blev sigtet for. Han erkendte at han havde været i besiddelse af gassen.
Politiet på udlændingekontrol - Greve
Politiets udlændingeafdeling var i løbet af tirsdagen på kontrol på en række arbejdspladser. I alt blev der besøgt 16 spisesteder og en skønhedssalon i Greve-området. Enkelte steder havde personer glemt at medbringe deres arbejds- og opholdstilladelser, men ellers var alt i skønneste orden.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |