Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

17. juni 2025 08:34

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. juni 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. juni 2025 kl. 07.00 til 17. juni 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Løvenborgvej, Regstrup, Holbæk
Københavnsvej, Roskilde

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Bispehøjen, Holbæk

 

Tyveri fra køretøjer:

Skjoldenæsvej, Jystrup, Ringsted
Zoffmannsvej, Køge
Hjørnegårdsvej, Kirke-Hyllinge, Lejre

 

Færdselsuheld med lastbil - Jydegårdsvej, Svebølle, Kalundborg

Kl 11.01 skete der et færdselsuheld, da føreren af en lastbil ville undvige et dyr, der løb over vejen. Lastbilen ramte derfor et vejskilt. Den 39-årige chauffør kom lettere til skade ved uheldet og blev kørt til sygehuset til behandling.

 

Muligt forsøg på tricktyveri - Solrød Strand

Kl 12.00 blev det anmeldt, at to kvinder pludseligt var dukket op hjemme hos en 82-årig kvinde. Hun havde dog i det samme besøg af sin datter, og da kvinderne så det, udbrød de "Sorry, wrong address" og kørte derfra i en sort Volvo stationcar.
Kvinderne beskrives som:
A: Kvinde, 35-40 år, 160 cm høj, spinkel af bygning og med sort hår. Kvinden havde krøller og talte engelsk med accent.
B: Kvinde, spinkel af bygning.

 

Tyveri fra kasse - Over Bølgen, Greve

Kl 12.50 blev det anmeldt, at en ukendt mand var gået ind i en butik, mens den ansatte var ude baglokalet. Manden havde derefter taget 1200 kroner fra kassen. Den ansatte forsøgte at holde ham tilbage, og det fik tyven til at smide nogle af pengene fra sig, før han løb fra stedet.
Manden beskrives som 45-50 år, 165 cm høj, almindelig af bygning og med sort, langt hår. Han fremstod usoigneret og med skæg, klædt i grå/sort hættetrøje.

 

Brud på gasledning - Vestre Odinsvej, Solrød

Kl 13.47 blev en gasledning gravet over i forbindelse med noget entreprenørarbejde på stedet. Indtil en tekniker fik lukket for gassen blev en nærliggende børnehave bedt om at holde børnene inde og lukke døre og vinduer. Beboerne i nærliggende villa blev bedt om at forlade huset midlertidigt mens deres naboer blev bedt om at lukke døre og vinduer indtil der var styr på gassen omkring kl 15.

 

Bogbrand - Søndervang, Roskilde

Kl 14.33 fik politiet anmeldelse om, at 15-20 unge drenge havde sat ild til en bunke bøger. Da en forbipasserende tog kontakt til drengene, valgte de at stikke af fra stedet, men flere af dem fik ikke deres skoletasker med, og den forbipasserende borger valgte derfor at tage taskerne med og aflevere dem til politiet.
En 15-årig dreng Taastrup kontaktede senere på dagen politiet i Roskilde for at få sin taske tilbage. Han fik en god snak med politiet om behovet for at rydde op efter sig, når man på den måde har afbrændt ting i det offentlige rum og drengene kunne senere så møde op igen på politistationen sammen med et familiemedlem medbringende fotodokumentation for, at der nu var ryddet op på stedet. Drengen fik derefter udleveret sin taske.

 

Ulovlig knallert - Ringstedvej, Køge

Kl 14.33 standsede færdselspolitiet en 15-årig dreng fra Hårlev, der kom kørende på knallert, der blev skønnet til at kunne køre hurtigere end det tilladte. Det erkendte drengen da også og hans familie blev efterfølgende orienteret.

 

Tricktyveri - Køge

Kl 14.51 blev det anmeldt, at en 93-årig kvinde havde haft uønsket besøg af to ukendte kvinder, der var kommet ind i hendes lejlighed under påskud af at være fra kommunen. De havde stjålet 5000 kroner samt et hævekort fra kvinden. Efterfølgende havde de to nået at hæve 15.000 kroner på kortet.
Kvinderne beskrives som:
A: lys i huden med mørkt hår opsat i lang hestehale
B: lys i huden, kraftig af bygning med mørkt krøllet hår.

 

Ulovlig knallert - Gundsølillevej, Roskilde

Kl 15.05 standsede færdselspolitiet en 17-årig ung mand fra Ågerup, der kom kørende på en knallert, der var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Drengen står nu til en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert.

 

Tyveri fra kasse - Markvænget, Jyderup, Holbæk

Kl 21.10 kom to mænd og en kvinde ind i en forretning, hvor de købte en pakke tyggegummi. I forbindelse med betalingen "tabte" den ene mand nogle mønter, mens kassen var åbnet og brugte forvirringen til hurtigt at stikke hånden ned og tage pengesedler til samlet værdi af 2800 kroner. Ekspedienten forsøgte at stoppe de tre, men uden held, og de løb fra stedet.
De tre beskrives som:
A: Mand, 30-40 år, 190-195 cm høj, slank og med sort hår. Han var iført mørk hue, grå sweater og sorte joggingbukser og talte dansk.
B: Kvinde, 30-40 år, 185-190 cm høj og iført sort kasket og stramme lilla træningsbukser. Hun havde desuden piercinger i læbe og næse og talte dansk.
C: Mand, 30-40 år, 190-195 cm høj og buttet af bygning, iført sort tøj.
Trioen kørte fra stedet i en sølvgrå Renault Scenic påsat stjålne nummerplader.

Påvirket bilist i uheld - Sølystvej, Jyderup, Holbæk

Kl 04.09 skete der et uheld, da en 30-årig mand fra Jyderup kom kørende i personbil og ramte en parkeret bil, der holdt på en parkeringsplads. Den 30-årige mand kørte derefter fra stedet. To vidner så dog uheldet ske og den 30-åriges bil tabte desuden nummerpladen ved sammenstødet. En patrulje kørte derfor hjem til mandens adresse og konstaterede, at han var påvirket af alkohol. Han blev medtaget til udtagning af blodprøve og i første omgang sigtet for at køre fra et færdselsuheld uden at give sig til kende.

 

Fokus på alkohol og stoffer i trafikken.

Politiet har i denne uge særligt fokus på de bilister, der kører rundt under påvirkning af enten alkohol eller euforiserende stoffer. Fra døgnet kan derfor særligt nævnes følgende sager:

 

Påvirket bilist - Holbækmotorvejen, Holbæk

Kl 14.00 standsede politiet en varebil med efterspændt trailer, da der var mistanke om at føreren var påvirket. Den 30-årige mand fra Fyn blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, hvilket han erkendte, og han blev taget med til blodprøve.


Påvirket bilist - Stokkebjergvej, Jyderup, Holbæk
Kl 22.05 standsede politiet en personbil ført af en 19-årig ung mand fra Holbæk. Han blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer og det viste sig samtidigt, at han ikke havde gyldig førerret. I bilen blev fundet et par gram kokain samt en mindre mængde piller.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

16. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. juni 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 13. juni 2025 kl. 07.00 til 16. juni 2025 kl. 07.00.

13. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. juni 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. juni 2025 kl. 07.00 til 13. juni 2025 kl. 07.00.

12. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. juni 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. juni 2025 kl. 07.00 til 12. juni 2025 kl. 07.00.