Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

19. februar 2025 08:19

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. februar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. februar 2025 kl. 07.00 til 19. februar 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Skibsager, Solrød

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Ingen

Kørte uden kørekort - Golfsvinget, Fårevejle, Odsherred

Kl 09.34 standsede politiet en personbil ført af en 52-årig mand fra lokalområdet. Det viste sig, at manden var frakendt førerretten. Bilen tilhørte et familiemedlem, der blev sigtet for at have overladt køretøjet til en person uden kørekort. Det er sket flere gange før og på den baggrund valgte politiet at beslaglægge bilen, hvilket der ikke blev protesteret over. Det var i alt syvende gang inden for de seneste tre år, at manden blev taget i at køre uden kørekort.

 

Påvirket bilist - Ringstedvej, Køge

Kl 10.37 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 39-årig mand fra Lejre-området. En narkometertest af manden viste, at han var påvirket af kokain. Desuden var han frakendt førerretten, og manden blev derfor sigtet for begge dele.

 

Bedrageri - Holbæk

Kl 17.38 blev det anmeldt, at en 85-årig kvinde fra den vestlige del af Holbæk var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken. En "kollega" ankom kort efter til stedet for at hente kvindens dankort og smykker. Senere blev der hævet 15.000 kroner på kortet i en automat i Ahlgade i Holbæk. Det lykkedes svindlerne at overtale kvinden til at udlevere flere guldsmykker og et ur.

 

Færdselsuheld - Hundigevej, Greve

Kl 18.50 skete der et færdselsuheld, da en 30-årig kvinde fra Greve kom kørende ad Hundigevej. Da hun nærmerede sig krydset til Thors Kvarter, blev hun påkørt bagfra af en hvid varebil. Kvinden stoppede for at tale med føreren af varebilen, og parterne blev enige om at køre ind til siden, så trafikken kunne komme forbi. Men føreren af varebilen valgte bare at køre fra stedet ude at give sig til kende. Politiet vil nu forsøge at finde ud af, hvem der var fører af bilen.

 

Påvirket bilist - Gl Nyrupvej, Kalundborg

Kl 19.46 standsede politiet en personbil ført af en 84-årig mand fra Kalundborg. Det viste sig, at han var påvirket af alkohol over det tilladte, hvilket han da også erkendte. Manden var desuden også frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for begge dele og medtaget til udtagning af blodprøve.

 

Brand i lejlighed - Vognmandsmarken, Roskilde

Kl 02.07 kørte politi, brandvæsen og ambulancer til en lejlighed, hvor der var opstået brand i en sofa, mens familien på i alt fire personer lå og sov. Branden gav kraftig røgudvikling og de fire personer, samt en mand, der boede i lejligheden oven over, blev kørt til behandling for røgforgiftning på sygehuset. På adressen var også to hunde, der også havde indåndet en del røg. De blev kørt til dyrehospital, hvor de blev behandlet med ilt. Brandstedet skal nu undersøges nærmere, så brandårsagen kan fastlægges.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

21. februar 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. februar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. februar 2025 kl. 07.00 til 21. februar 2025 kl. 07.00.

20. februar 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. februar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. februar 2025 kl. 07.00 til 20. februar 2025 kl. 07.00.

18. februar 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. februar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. februar 2025 kl. 07.00 til 18. februar 2025 kl. 07.00.