Uddrag af døgnrapport fra mandag den 270120 kl. 0700 til tirsdag 280120 kl. 0700.
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Højgårdsvej, Ågerup, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Dalparken, HavdrupEgebjerg, Himmelev, Roskilde
Lønbjergparken, Vindinge, Roskilde
Dønnerupvej, Tornved, Jyderup
Toftevangen, Viby Sj.
Bjergvej, Kværkeby, Ringsted
Bakkegårdsvej, Strøby Egede, Køge
Nylandsvej, Køge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Godsparken, GreveHedebovej, Overby Lyng, Sjællands Odde
Knarbo Agre, Kårup Skov, Fårevejle
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Bygaden, Kirke-HyllingeStjålet bil med fire biltyve i – Bonderupvej, Ugerløse – Holbæk
Kl. 07.10 anmeldte en 35-årig mand fra Ugerløse, at hans personbil var blevet stjålet i løbet af natten af ukendte gerningsmænd. Politiet modtog anmeldelsen og efterlyste bilen i politiets systemer.Kl. ca. 00.15 natten til tirsdag indikerede ANPG-systemet (Automatisk NummerPlade Genkendelse) i en patruljebil, at den forankørende personbil på Køge Bugt Motorvejen, nordgående, lige før Karlslunde Rasteplads var efterlyst af politiet som stjålet. Politiet fik uden dramatik standset bilen på rastepladsen og foretog efterfølgende anholdelse af en 18-årig kvinde fra Bagsværd (fører), en 17-årig ung mand fra Solrød Strand, en 21-årig kvinde fra Horslunde og en 26-årig mand fra Køge (alle tre passagerer). De blev alle for uberettiget brug af personbilen, som den 18-årige fører havde stjålet i Ugerløse og herefter kørt rundt i. Føreren blev også sigtet for kørsel uden førerret, idet hun ikke havde erhvervet sig et kørekort endnu. Alle fire anholdte blev løsladt efter afhøring til sagen i løbet af natten. Den 17-åriges forældre blev også forsøgt underrettet, så de kunne få mulighed for at overvære afhøringen af deres søn. De sociale myndigheder vil for han vedkommende også blive underrettet om sagen mod den 17-årige. Alle fire kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Mistænkelig adfærd – Ahorn Alle, Ringsted
Kl. 10.15 bemærkede en patrulje en gruppe unge, der stod forsamlet i et overdækket cykelskur. Politiet henvendte sig til nogle af de unge, som havde optrådt mistænkeligt, fordi det så ud, som om de hurtigt byttede noget internt. På grund af mistanke om hashbesiddelse blev fire unge på 13 og 16 år fra Ringsted kontrolleret, men dog ikke fundet i besiddelse af noget ulovligt. Den ene udåndede dog røg, som lugtede kraftigt af marihuana, og en anden blev fundet i besiddelse af noget rygepapir og en ”mixerbakke”. De kontrollerede drenge og øvrige i gruppen var elever på et nærliggende undervisningssted, hvorfor politiet efterfølgende underrettede skolens ledelse om kontrollen af nogle af de unge. Ingen blev sigtet for noget i anledning af politiets kontrol.Narkokørsel mv. – bil beslaglagt - Ringstedgade, Roskilde
Kl. 12.30 kontrollerede en patrulje en personbil, der ikke var forsynet med en nummerplade foran på køretøjet. Bilen var bagpå monteret med en nummerplade, der var afmeldt i april 2019, og som havde siddet på et køretøj af et helt andet mærke og model end den bil, som en 21-årig mand fra Skibby var fører af. Føreren var i forvejen frakendt kørekortet og kørte således rundt i en uindregistreret bil uden lovpligtig ansvarsforsikring. Da den 21-årige var påvirket af narkotika under kørslen, blev han kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer (mistanke om både kokain og hash i blodet). Nummerpladen blev inddraget, og politiet beslaglagde bilen med henblik på senere konfiskation, idet den 21-årige inden for de seneste tre år flere gange var blevet afsløret i at køre bil trods manglende førerret og nogle gange også under påvirkning af euforiserende stoffer. Han vil derfor blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres sammen med spørgsmålet om konfiskation af bilen.Brandundersøgelse – Højager, Greve
Kl. 13.47 rykkede politiet og brandvæsnet ud til ildebrand i privat beboelse. Det viste sig, at der var ildebrand i en stue i nærheden af nogle elektriske installationer ved et TV. Branden blev hurtigt slukket, men der var dog sodskader i det meste af huset, og selve branden forrettede skader ved TVets placering i stuen. Politiet skal nu undersøge, om de elektriske installationer kan være årsagen til brandens opståen hos den 47-årige mandlige beboer.Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Ringsted
Kl. 14.09 var en bil forulykket i det østgående spor på Vestmotorvejen ved Ringsted. Det viste sig, at en 32-årig mand fra Nakskov under kørslen i en varebil var kommet ud i midterrabatten. Han rettede bilen op, men mistede kontrollen over den, så han påkørte autoværnet i højre side af vejen. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i ulykken, hvor oprydningsarbejdet medførte en kortvarig lukning af motorvejen i tidsrummet kl. ca. 1505-1525 i det østgående spor. Den 32-årige fører slap uskadt fra uheldet.Kl. 15.38 skete der et nyt uheld på motorvejen mellem Ringsted N og Ringsted Ø-afkørslerne i den tætte trafik på stedet med bl.a. langsom kørsel hos bilisterne. Det overså en 28-årig mand fra Slagelse, som ikke fik bremset i tide og derfor påkørte en bil. Dette sammenstød bevirkede, at yderligere to forankørende bilister blev impliceret, da den påkørte bil blev skubbet fremad. Skaderne var dog begrænsede, idet alle fire implicerede selv kunne køre ind i nødsporet, hvor de var ved politiets ankomst til uheldsstedet. Ingen kom til skade ved dette harmonikasammenstød på motorvejen.
Færdselsuheld – Smålodsvej / Tofteåsvej, Ringsted
Kl. 15.00 rykkede en ambulance og politiet ud til et færdselsuheld i krydset Smålodsvej-Tofteåsvej, hvor en person var blevet påkørt. Det viste sig, at en 68-årig kvinde fra Ringsted var blevet påkørt og derfor i en ambulance blev bragt til skadestuen til undersøgelse og fornøden behandling. En 77-årig mand fra Ringsted var som bilist impliceret i uheldet, idet han forinden var kørt ad Smålodsvej mod nordvest. Han ville svinge til venstre ad Tofteåsvej og afventede en modkørende trafikant. Efter dennes passage begyndte han at svinge og påkørte herunder den 68-årige kvinde, der som fodgænger gik ad Smålodsvej mod sydøst. Kvinden blev indlagt til observation, men den 77-årige slap uskadt fra uheldet, som han dog kan forvente at høre nærmere om fra politiets side, når sagen skal afgøres.Brandundersøgelse/bilbrand – Boholtevej, Køge
Kl. 20.09 fik politiet via alarm 112 melding om ildebrand i en bil på Boholtevej. Der var tale om en sort personbil, som var forsynet med en nummerplade, der rettelig skulle sidde på en anden bil af samme mærke, men dog en anden model. Bilens ene rude var rullet ned, og der var brand inde i kabinen. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, så der kun skete skader inde i bilens kabine. Da politiet har en mistanke om, at branden i bilen kan være påsat, har politiet indbragt bilen til nærmere tekniske undersøgelser i et forsøg på at få fastlagt brandårsagen præcist. Bilejeren er underrettet om sagen. Branden var blevet opdaget af en kunde, der netop havde forladt et nærliggende supermarked og opdaget brand i bilen.Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket mistænkelig aktivitet omkring den sorte personbil inden anmeldelsen om bilbranden. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Brandundersøgelse/bilbrand – Ejboparken, Roskilde
Kl. 23.05 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en ildebrand i en bil. Branden var så kraftig, at varmen fra branden også var årsag til skader på en anden personbil, der holdt ved siden af. En tredje bil var også parkeret på stedet, men dog i så lang afstand fra de to andre biler, at der ikke skete skade på denne bil. Bilen, hvor branden startede, havde fået skader i kabinen og på dens højre side. Nabobilen havde kun fået skader på den ene side. Politiet skal undersøge de brændte biler nærmere, idet der ikke umiddelbart var nogen naturlig forklaring på brandens opståen. Politiet forsøgte i nat at få kontakt til de to berørte bilejere fra hhv. Ringsted og Roskilde, men forgæves. Branden blev opdaget af en beboer, der havde hørt et højt brag og kort efter set ild ved den ene bil.Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området ved de brændte biler inden anmeldelsen kl. 23.05. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Bekymring for familiemedlem – Sejerø – Kalundborg
Kl. 00.07 blev politiet kontaktet af en kvinde fra Storkøbenhavn, hvis fader opholdt sig på Sejerø. Hun kunne mod forventning ikke få telefonisk kontakt til sin 81-årige far og frygtede derfor, at han kunne befinde sig i en hjælpeløs situation i et sommerhus. For hurtigst muligt at få noget sat i værk for at få afklaret, om den 81-årige mand havde det godt, kontaktede politiet sognefogeden på Sejerø. Han tog til det pågældende sommerhus, hvor den 81-årige var i god behold, men dog lidt konfus efter et muligt fald. Sognefogeden sørgede for at tilkalde en læge, der skulle tilse den 81-årige, hvis datter efterfølgende blev underrettet om, at hendes far var i god behold på øen.
Politiet får jævnligt denne type af henvendelser fra personer, som nærer bekymring for familiemedlemmer eller andre nærtstående personer. I dette tilfælde var den hurtigste og bedste løsning for politiet at få hjælp fra sognefogeden på Sejerø til at få afklaret, om nogen var i nød. En sognefoged har Midt- og Vestsjællands Politi placeret på både Sejerø og Orø, hvor de i konkrete tilfælde er god hjælp for politiet med deres muligheder for indgriben inden politiets ankomst til øerne. De har ofte indgående kendskab til parter i en opgave, der kræver politiets indgriben, og er således generelt til stor gavn og nytte for politiet i lokalsamfundet.
OPFØLGNING
Ophidset lastbilchauffør – Østre Ringvej, Roskilde
Sagen blev efterforsket for at finde frem til lastbilchaufføren. Ud fra oplysninger om lastbilen registreringsnummer fik politiet mandag kontakt med en mistænkt i sagen. En 45-årig mand fra Fakse Ladeplads kontaktede selv politiet for at afgive forklaring i sagen, da han havde været chauffør på lastbilen. Han blev sigtet for vold mod den 75-årige, som ifølge den 45-årige havde chikaneret ham i trafikken ved at køre langsomt. Den 45-årige kan forvente at høre mere fra politiet, når voldssagen skal afgøres.
Politiet er meget glade for, at borgerne reagerer og anmelder, når de oplever noget, som de mener kræver politiets indgriben. Vejvrede, som udvikler sig til vold, er helt uacceptabelt, og noget som politiet ser på med stor alvor.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |