Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

22. august 2019 11:34

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 210819 kl 0700 til torsdag 220819 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ventrupparken, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Tjørnegårdsvej, Roskilde
Pilevej, Herfølge
Kildemarken, Ringsted
Giesegårdvej, Gørslev, Ringsted
Græsengen, Roskilde
Bakkegårdsvej, Strøby Egede, Køge
Bybrønden, Sæby, Kirke-Hyllinge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen


Bil påkørt af lokaltog – Møllegårdsalle. Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 09.39 blev en personbil ramt af toget på lokalbanen ved Møllegårdsalle, der ligger tæt ved Nyled Station i Nykøbing Sj. Føreren af bilen, en 75-årig mand fra Nykøbing Sj. kom ikke til skade. I toget var 10 passagerer og en togfører, der også slap fra uheldet med en forskrækkelse. Toget fik kun skrammer ved påkørslen, men bilen fik større skader. Der skete desuden skade på bommene. Politiet kom frem til stedet for at undersøge sagen. Havarikommissionen blev orienteret om uheldet. En lokal banevagt kom frem og undersøgte signalerne og bommene, der ikke havde fejl. Føreren af bilen erkendte, at han var blevet utålmodig, da han havde holdt længe og ventet på at bommene skulle gå op. Så han kørte zig-zag imellem bommene, og bilen blev her ramt af toget. Politiet optog rapport i sagen, for at klarlægge omstændighederne. Den 75-årige kan forvente at høre mere fra politiet, når undersøgelserne er færdige.

Solouheld – Odsherredvej, Gislinge – Holbæk

Kl. 10.12 kørte en 19-årig mand fra Nørre-Asmindrup galt i et solouheld, da han på grund af uopmærksomhed påkørte et autoværn i højre side, hvorefter bilen fortsatte videre over i det venstre autoværn. Politiet kom frem og optog rapport om uheldet. En skiltevogn kom frem og ledte trafikken uden om uheldsstedet. Føreren blev kørt til sygehuset til kontrol, men var uskadt. Bilen blev afhentet af Falck og vejdirektoratet blev underrettet om skaderne på autoværnet.

Spirituskørsel – Københavnsvej, Køge

Kl. 13.20 fik politiet en anmeldelse fra en opmærksom borger, der havde set en tydeligt spirituspåvirket lastbilchauffør, som havde købt to stærke øl på tanken. Lastbilchaufføren kørte herefter fra stedet, og den handlekraftige borger kørte efter lastbilen, mens han tilkaldte politiet. En patrulje kom hurtigt frem, og standsede lastbilen med påhængsvogn ved transportcentret i Køge. Den 48-årige chauffør fra Herning blæste alkometeret over det tilladte, så han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil lastbilchaufføren høre mere fra politiet.

Politiet er glade for at borgeren hurtigt kontaktede politiet og fulgte efter lastbilen, så det var muligt at standse det store køretøj i den farlige kørsel.

Husspektakler på gaden – Hundige Station, Greve

Kl. 15.42 kom flere anmeldelser om, at flere personer sloges på Hundige Station. En patrulje kom frem og traf et kærestepar, som havde råbt og diskuteret højlydt, hvilket førte til at de skubbede til hinanden og indledte et slagsmål. Ingen af parterne var kommet til skade. Politiet sigtede en 39-årig kvinde fra Karlslunde og en 38-årig mand fra Søborg for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De blev herefter bortvist fra stedet, og kan forvente at få en bøde for deres optræden.

Tricktyveri – Giesegårdsvej, Gørslev, Ringsted – Køge

Kl. 16.29 anmeldte sønnen til en 88-årig mand, at faren kort forinden havde haft besøg af to personer, som udgav sig for at være fra hjemmeplejen, som skulle gøre rent. En patrulje blev sendt til den 88-åriges adresse, for at afhøre manden. Han forklarede, at to personer, en mand og en kvinde, henvendte sig til ham og sagde, at de skulle gøre rent. De sagde de kom fra hjemmeplejen, så manden anede ikke uråd, da han får hjælp til rengøring fra kommunen. De to iførte sig gummihandsker og fik i gang med rengøringen, men endevendte i samme forbindelse mandens hjem. Da de havde forladt stedet, så manden at der mangelde 1500 kr i kontanter fra hans pung. Han blev derfor mistænksom og fortalte det til sin søn, som ringede til politiet.

De to personer beskrives som:
A: Kvinde, anden etnisk oprindelse end dansk – muligvis østeuropæer, mellemblondt hår. Hun var iført hvid sweater og grå frakke.
B: Mand, anden etnisk oprindelse end dansk – muligvis østeuropæer, kraftig af bygning, mørkt hår. Han var iført ternet skjorte i rød/blå.

Vidner som har bemærket de to beskrevne personer i området ved Gørslev onsdag eftermiddag bedes kontakte politiet. Oplysninger om et evt. køretøj har særlig interesse. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen eller oplever noget lignende.
Politiet opfordrer borgerne til at kontakte hjemmeplejen, hvis de er det mindste i tvivl om, hvor vidt det er hjemmeplejens personale, som henvender sig på borgernes adresse.

Butikstyv stjal kattemad – Tofthøjvej, Viby Sj – Roskilde

Kl. 16.53 tilbageholdt en butiksdetektiv i Rema 1000 en 75-årig kvinde på parkeringspladsen uden for butikken, da hun havde stjålet 16 dåser kattemad, servietter og en flaske sprit til en værdi af 143 kr. Detektiven havde bemærket at hun gik igennem kasselinjen uden at betale for varerne, som hun havde lagt i en medbragt pose. En patrulje kom frem og sigtede den 75-årige for tyveriet. Hun kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Mistænkeligt opkaldt fra vagtselskab – Højby Sj – Odsherred

Kl. 17.03 anmeldte en 69-årig kvinde fra Højby, at hun for cirka en uge siden havde fået et opkald fra en mand, som sagde han var sælger i et vagtselskab, der ville sælge kvinden en alarm. Manden spurgte ind til kvindens hjem og ejendele og de aftalte at han ville komme og lave et sælgerbesøg i hendes hjem fredag d. 16. august. Manden var vagtselskabet mødte aldrig op til aftalen, så den 69-årige kvinde var nu i tvivl om, hvor vidt der var tale om en falsk sælger. Hun havde ikke oplyst personfølsomme oplysninger til sælgeren, men frygtede nu, at der ville blive begået indbrud hos hende. Den 69-årige vil få en tryghedsskabende samtale med politiets forebyggelsesafdeling.

Politiet vil gerne høre fra borgere, som oplever lignende mistænkelige henvendelser fra virksomheder og myndigheder, der ringer uopfordret og beder om oplysninger. Hav en sund skepsis til den slags opkald og kontakt virksomheden/myndigheden, hvis du er i tvivl om opkaldet er reelt. Kontakt politiet på tlf. 114.

Udenlandske cykeltyve anholdt – Stationsvej, Vipperød st, Holbæk

Kl. 22.35 fik politiet anmeldelse om, at flere personer var i færd med at læsse cykler op i en varebil ved Vipperød Station. En patrulje kom frem til stedet, hvor de traf fire mænd fra Letland i bilen. I bilens baggagerum lå tre mountainbikes, der alle var låst. Mændene kunne ikke redegøre for, hvorfra de havde cyklerne og de kunne ikke låse dem op. De fire mænd blev derfor sigtet for tyveriet af cyklerne og anholdt. De blev taget med til stationen, hvor de torsdag formiddag er blevet afhørt med tolk. De fire lettiske mænd er fortsat i politiets varetægt, mens anklagemyndigheden tager stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.

Brand i bil – Kaserne Parkvej, Ringsted

Kl. 03.29 kom et alarmopkald om brand i en bil, der holdt på et grønt område ud for en byggeplads på Kaserne Parkvej ved Felten i Ringsted. En vagtmand, som kørte i området havde hørt lyden fra et bilhorn og kørte hen for at se, hvor lyden kom fra. Han fandt den brændende bil og ringede 112. Da patruljen kom frem var bilen helt udbrændt, men brandvæsnet fik slukket ilden, så patruljen kunne undersøge bilen nærmere. Der sad en nummerplade på bilen, og politiet fandt frem til, at bilen var stjålet fra Nyrup ved Stenlille i Sydsjællands- og Lolland-Falsters politikreds dagen før mellem kl. 13.30 til 22.00. Bilen var en hvid Seat Leon personbil, reg. nr: BJ68855, årgang 2017. Politiet anser branden for mistænkelig, da bilen er stjålet og hensat et øde sted.

Vidner der har bemærket bilen i Ringsted eller omegn fra onsdag eftermiddag indtil den brændte natten til torsdag bedes kontakte politiet. Især oplysninger omkring personer, som har opholdt sig omkring bilen op til og efter den brændte har politiets interesse. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen.


OPFØLGNING


Dom for besiddelse af skydevåben – Ringsted

En 33-årig mand uden fast bopæl i Ringsted fik i går en dom på 3 år og 3 mdr. ved Retten i Roskilde i forbindelse med en sag om besiddelse af skydevåben i maj måned. Han har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet i sagen. Den 33-årige ankede dommen på stedet, men er fortsat varetægtsfængslet i sagen. I forbindelse med retsmødet blev den 33-årige visiteret af Kriminalforsorgen fundet i besiddelse af 10,82 gram hash. Politiet kom frem og undersøgte sagen. De sigtede den 33-årige for besiddelse af hashen. En 30-årig mand fra Ringsted blev sigtet for at have givet hashen til den 33-årige.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.