Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

26. november 2020 11:01

Uddrag af døgnrapport fra onsdag den 251120 til torsdag den 261120

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

               

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Over Bølgen, Greve
Rosenvænget, Holbæk

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bregnebjergvej,Ringsted
Hegnet, Ringsted

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Bilist uden kørekort filmet under flugt fra politiet – Vestmotorvejen, Bjæverskov, Køge

Kl. 09.37 var politiet videobil på patrulje, og her bemærkede betjenten en bilist, som talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen på Vestmotorvejen ved Bjæverskov. Betjenten gjorde tegn til bilisten om at standse, og bilisten kørte ind til siden. Inden betjenten nåede op at tale med bilisten, kørte han fra stedet i høj hastighed. Betjenten satte efter bilisten med tændt kamera, som kunne dokumentere bilisten vilde kørsel. Den flygtende bilist kørte af motorvejen ved Borup og fortsatte sin hasarderede kørsel med flere overhalinger over spærrelinjer og over en uoverskuelig bakketop, han kørte med omkring 80 km/t igennem byzone og overtrådte sin vigepligt over for andre bilister. Politiet satte flere patruljer ind, for at standse den flygtende bilist. En patruljebil forsøgte at afskære den flygtende bil vejen og holdt stille med udrykningssignalerne tændt, men det lykkedes bilisten at køre uden om patruljebilen. 

I Ejby lykkedes det en anden patrulje at afskære bilen vejen, og her kunne han ikke komme forbi og måtte standse. Bilisten, som viste sig at være en 57-årig mand fra Solrød Strand, blev anholdt og sigtet for de utallige overtrædelser af færdselsloven, som han begik under sin kørsel fra politiet. Han blev taget med til politistationen til afhøring og gennemgang af de mange sigtelser. Grunden til flugten fra politiet var, at den 57-årige ikke havde generhvervet sin førerret efter en tidligere frakendelse, og han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret. Efter afhøringen blev den 57-årige løsladt, men han kan forvente en ny frakendelse af førerretten og en klækkelig bøde i sagerne. 

Indsats mod ulovlige knallerter – Holbæk/Køge

Færdselspolitiet standsede onsdag fire ulovlige knallerter i Køge og Holbæk kommune. Knallerterne blev alle målt på rullefelt, som viste at de kunne køre væsentligt hurtigere end de tilladte 30 km/t. De blev alle sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert.

Kl. 12.30 på Ryeskovvej i Borup blev en 32-årig mand fra Borup standset på en lille knallert, som blev målt til at kunne køre 60 km/t.

Kl. 16.40 på Nykøbingvej i Mørkøv- Holbæk blev en 18-årig mand fra Mørkøv sigtet for at køre på en ulovlig knallert, som kunne køre 56 km/t.

Kl. 17.00 kørte en 17-årig ung mand fra Mørkøv på en knallert ad Jernbanevej ud for Mørkøv Kro, på en ulovlig knallert, der blev målt til at køre 45 km/t. 

De tre sigtede kan forvente at sagerne lægges op til en bøde og en frakendelse af retten til at føre lille knallert. 

Kl. 18.00 standsede politiet en 20-årig mand fra Regstrup, som kørte ad Omfartsvejen i Holbæk på en lille meget ulovlig knallert. Knallerten manglede udstødningsrøret, havde ingen nummerplade på, var ikke forsikret og blev målt til at kunne køre 59 km/t. Den 20-årige mand var desuden påvirket af spiritus, kokain og hash, så han blev anholdt og sigtet for spiritus og narkokørsel, og fik udtaget en blodprøve. Den 20-årige var frakendt retten til at køre lille knallert, og blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. På grund af de mange lovovertrædelser kunne politiet beslaglægge knallerten med henblik på konfiskation. Efter blodprøveudtagelsen blev den 20-årig løsladt, men vil senere høre mere fra politiet i sine mange sager. 

Mistænkelig indsamling – Klosterparkvej, Kalundborg

Kl. 15.45 anmeldte en borger, at der foregik en mistænkelig indsamling ved et supermarked på Klosterparkvej. En udenlandsk kvinde gik med et skilt foran sig, hvor der stod ”Unicef” og at indsamlingen vedrørte handicappede børn. Kvinden virkede stum, og kunne kun mumle. Borgeren gav kvinden 30 kr. til indsamlingen, men undrede sig efterfølgende og ringede til politiet. Kvinden sattes sig herefter ind i en ældre sølvgrå VW Passat personbil på med rumænske nummerplader og kørte væk fra stedet sammen med en mand, som førte bilen.

Kvinden beskrives som: udenlandsk af udseende, 25-30-år, 160-165 cm, kraftig af bygning, sort hår sat op i en knude i nakken. Hun var iført sort frakken. 

Patruljer i området fik signalement på bil og personer, men fandt ikke frem til kvinden og manden i Passaten. Borgerne opfordres til at udvise sund skepsis over for indsamlinger, som ikke virker officielle, da der er risiko for at pengene ikke går til formålet.

Bilist flygtede efter påkørsel – Susåvej, Vetterslev, Ringsted

Kl. 16.12 anmeldte moren til en 17-årig ung mand, at sønnen om formiddagen var blevet ramt af en flugtbilist. En patrulje blev sendt til familiens adresse, hvor den 17-årige blev afhørt til sagen.  Den 17-årige cyklede kl. 11.27 ad Susåvej mod nordøst i Vetterslev, da han blev ramt bagfra af en bil. Han styrtede og faldt forover ud over cykelstyret og landede på fortovet, hvor han slog sin ene arm og sit knæ. Bilisten som ramte den 17-årige standsede ikke efter påkørslen, men accelererede op og kørte væk fra stedet. Den 17-årige blev efter uheldet tilset på skadestuen for et muligt brud på armen. Han var dog sluppet heldigt fra uheldet med knubs og en forstuvet arm.

Bilen beskrives som: mellemstor sort personbil, muligvis en stationcar med nye skarpe forlygter. I bilen sad to personer, som hørte høj ungdommelig musik. Bilen kørte efter påkørslen videre ad Susåvej og drejede mod nordvest af Vetterslev Bygade. 

Politiet har brug for vidner, som så påkørslen af den 17-årige på Susåvej i Vetterslev omkring kl. 11.27, til at belyse sagen og finde frem til flugtbilisten. Vidner med oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Uopmærksom bilist uden kørekort kørte galt – Holbækmotorvejen, Kirke-Såby – Lejre

Kl. 21.54 kørte en bilist galt på Holbækmotorvejen i østgående retning ved Torkilstrup i Kirke-Såby. Der var tale om et solouheld, hvor en 28-årig mand fra Kalundborg havde ramt autoværnet, så bilen snurrede rundt og endte i nødsporet. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor den 28-årige blev taget med til sygehuset til kontrol. Han var dog sluppet fra uheldet uden alvorlig personskade, men bilen og ca. 40 meter autoværn fik skader. Det viste sig, at den 28-årige aldrig havde taget et kørekort, og at årsagen til uheldet var uopmærksomhed, da han havde kigget på sin mobiltelefon, som han havde i hånden under kørslen. Den 28-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagen. 
 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. april 2024 kl. 07.00 til 19. april 2024 kl. 07.00.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. april 2024.

Mand sigtet for brandstiftelse på behandlingssted - Bilist uden kørekort fik taget bilen - Fart på ud for Skills. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. april 2024 kl. 07.00 til 18. april 2024 kl. 07.00.

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.