Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

25. september 2024 08:55

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. september 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. september 2024 kl. 07.00 til 25. september 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Lillevangsvej, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Præstemarken, Jyderup
Platanvej, Holbæk
Kærbyvej, Kalundborg

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Søndre Ringvej, Roskilde
Kildegården, Roskilde
Skovvænget, Køge
Maglehøjen, Roskilde
Engvej, Høng
Rugvænget, Høng
Nyvej, Høng

Arbejdsulykke - Nyvej, Højby Sjælland, Odsherred

Kl. 08.15 modtog politiet en anmeldelse om en arbejdsulykke på en byggeplads. En 18-årig mand fra Glostrup var i forbindelse med nedrivning af tagpap fra et tag faldet igennem en del af taget og var falde ca. 3,5 meter ned på et betongulv, hvor han kom lettere til skade. Manden blev kørt til sygehuset til tjek. Arbejdstilsynet underrettet.

Lækkersulten tyv tilbageholdt - Roskildevænget, Roskilde

Kl. 10.52 mislykkedes det for en 16-årig mand at slippe afsted med at stjæle chokolade og müslibarer til en samlet værdi af 23 kr. fra en dagligvarebutik. Tyvekosterne havde han placeret i sit ærme, men tyveriet blev opdaget af personalet, og den unge mand blev tilbageholdt. Han er sigtet for tyveri og kan forvente en bøde for tyveriet.

Personbil påkørte autoværn - Strandvejen/Billesborgvej, Køge

Kl. 12.48 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, hvor en personbil, der kom kørende ad Billesborgvej, var fortsat med uændret hastighed frem, da Billesborgvej ophørte, og bilen var fortsat lige frem, hvor den havde påkørte autoværnet på Strandvejen. Flere vidner til ulykken havde overværet ulykken og set, at en mand efter påkørslen af autoværnet havde forladt bilen, der har tyske nummerplader på, til fods. Politiet ledte efterfølgende efter føreren af den forulykkede bil, men uden at finde frem til ham. Politiet arbejder nu på at finde frem til føreren af bilen, så han kan afhøres til sagen. 

Flere bilister mistede herredømmet over deres køretøjer i det våde vejr

Kl. 10.56 mistede en bilist herredømmet over sin bil på Kalundborgmotorvejen ved tilkørsel 2 i Holbæk. Føreren mistede herredømmet grundet store vandmasser på vejen, og han alarmerede politiet, da bilen befandt sig på en tilkørselsrampe, men den var drejet rundt, så den vendte mod kørselsretningen, da den var snurret rundt grundet aquaplanning. Politiet kom frem til stedet og afspærrede kortvarigt rampen, således at bilisten på forsvarlig vis kunne vende sin bil. Patruljen kørte efterfølgende fra stedet, og det samme gjorde bilisten. Der skete ingen skade på bil, bilist eller autoværet i forbindelse med, at manden mistede herredømmet over bilen.

Kl. 15.37 mistede en 41-årig kvinde fra Holbæk herredømmet over sin bil på Holbækmotorvejen ud for kantpæl 60/5, da hun kom kørende i vestlig retning på Holbækmotorvejen i kraftigt regnvejr. Kvinden påkørte i den forbindelse autoværnet i højre side af vejen. Vejdirektoratet orienteret om påkørslen. Ingen personskade.

Kl. 15.56 mistede endnu en bilist herredømmet over sin bil på Holbækmotorvejen, da bilen aquaplannede i det kraftige regnvejr. Ingen personskade.

Pige stjal energidrik, chokolade og kosmetik - Over Bølgen, Greve

Kl. 16.21 tilbageholdt personalet i et varehus en 15-årig pige fra Hvidovre, der havde forsøgt at stjæle to energidrikke, 2 plader chokolade og flere kosmetiske produkter til en samlet værdi af 481 kr. Pigen blev afhørt til sagen sammen med sine forældre, og hun blev sigtet for tyveri. De sociale myndigheder er underrettet om sagen. Pigen kan forvente en bøde for tyveriet.

Butikstyv vendte tilbage og blev genkendt - Ro's Torv, Roskilde

Kl. 19.07 anmeldte personalet i en sportsbutik, at de havde tilbageholdt en mand, de genkendte, da manden dagen før - mandag kl. 16 - havde været i butikken. På overvågningen kunne personalet se, at manden havde taget en fodboldtrøje til en værdi af 749 med sig ind i et omklædningsrum, og da han forlod omklædningsrummet, havde han ikke fodboldtrøjen med sig i hånden, og den befandt sig ej heller i omklædningsrummet. Politiet blev tilkaldt, og manden, der er fra Iran, blev sigtet for tyveri af fodboldtrøjen. Han kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.

Bilist påvirket af narkotika - Låddenhøj, Roskilde

Kl. 21.40 bemærkede en patrulje en kørende bil, der blev ført usikkert, da den slingrede på vejen. Patruljen besluttede derfor at lave en rutinemæssig kontrol. Den 25-årige mand bag rattet viste sig at være påvirket af narkotika, og han blive sigtet for narkokørsel. I mandens jakkelomme fandt patruljen ca. 2 gram hash, der blev beslaglagt, og manden blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Den 25-årige fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt. 

Påvirket bilist - Hornsherredvej, Kirke-Såby, Lejre

Kl. 22.10 blev en 28-årig mand fra Valby sigtet for narkokørsel og overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Politiet fandt en joint i hans køretøj samt 1,31 gram cannabis i et brilleetui i bilen. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Spirituspåvirket mand sigtet - Tværås, Greve

Kl. 01.05 blev en 31-årig mand fra Litauen med adresse i Danmark sigtet for kørsel i spirituspåvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

26. september 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. september 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. september 2024 kl. 07.00 til 26. september 2024 kl. 07.00.

24. september 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. september 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. september 2024 kl. 07.00 til 24. september 2024 kl. 07.00.

23. september 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. september 2024

Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. september 2024 kl. 07.00 til 23. september 2024 kl. 07.00.