Spring til hovedindhold

Forslag

Fem mænd dømt for at have indført ca. 2,5 tons hash til Danmark

Retten i Holbæk har i dag fundet fem mænd skyldige i at have indført ca. 2, 5 tons hash til Danmark. Mændene blev idømt fængselsstraffe på mellem 8-10 år

Fem mænd har stået bag organiseret indsmugling af 3,5 tons hash til Danmark med henblik på videresalg til adresser i hele Danmark. Det har Retten i Holbæk i dag slået fast. 

Indsmuglingen af hash stod på i over et år og skete via udenlandske chauffører, som leverede hashen på en af de dømtes ejendomme i Kalundborg. Mændene havde forskellige roller i netværket, men bidrog alle i fællesskab til den omfattende indsmugling og videresalg af hash.

 

De fem dømte har været varetægtsfængslet, siden politiet over tre omgange slog til i november 2020, januar 2021 og maj 2021 og anholdt mændene. 

 

”En bred og grundig efterforskning i tæt samarbejde med internationale politimyndigheder har ført til, at vi har fået afdækket og stoppet et stort kriminelt netværk i deres omfattende og organiserede forretning med indførelse og videresalg af hash i Danmark. Byretten har fulgt vores påstand om, at der var tale om en samlet organisation, hvor de tiltalte havde forskellige roller, som alle var væsentlig for organisationen, og det viser, at domstolene ser alvorligt på denne form for kriminalitet,” siger senioranklager Jeanni Andreeva.

 

Retten godkendte brugen af krypteret materiale 

Som en del af bevisførelsen i sagen indgik mændenes indbyrdes samtaler fra krypterede tjenester. Retten i Holbæk skulle derfor – som en af de første sager i Danmark – tage stilling til bevisværdien af materialet.

 

Retten i Holbæk godkendte brugen af mændenes korrespondancer fra de krypterede tjenester som en del af bevisførelsen, og lagde vægt på, at der var tale om brug af ikke blot en, men to forskellige krypterede tjenester. Desuden lagde retten vægt på, at korrespondancen blev underbygget af andre omstændigheder og oplysninger i sagen. 

 

”Vi er meget tilfredse med, at retten godkendte brugen af kommunikationsmateriale fra krypterede tjenester i bevisførelsen. Det krypterede materiale har givet politiet mulighed for at identificere bagmændene i den organiserede hashforretning, ligesom materialet belyste bagmændenes fortjeneste på flere millioner kroner”, siger Jhin Lee senioranklager i NSK.

 

Foruden fængselsstraf, lød dommen også på konfiskering af bl.a. i alt ca. 8 millioner kroner og en ejendom, der blev anvendt til modtagelse af hash.

 

Tre af mændene har anket dommen til frifindelse, mens de sidste to har taget sig betænkningstid. 

 

Til pressen 

Pressen kan kontakte senioranklager Jeanni Andreeva på tlf. 29103226 og senioranklager Jhin Lee på tlf. 40786266 for yderligere kommentarer.

 

FAKTA OM NSK

NSK blev etableret den 1. januar 2022. NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, og etableringen af den nye enhed betyder derfor, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her. 

Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. 

Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK, herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3). 

NSK har ca. 900 medarbejdere og er opbygget som en politikreds (https://politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet)

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

28. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Lagermand i opioid- og dopingnetværk idømt 3 års fængsel

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod et netværk bag omfattende handel med opioider og doping. En 51-årig mand har nu tilstået sin rolle.

27. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Tre mænd anholdt for svindel med import af biler

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i dag anholdt og sigtet tre mænd for skatte- og momsunddragelse og hvidvask for et samlet trecifret millionbeløb. To af mændene fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

14. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

23-årig svindler udleveret fra Australien får straksdom

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod et organiseret kriminelt netværk af online-svindlere, der opererer fra udlandet. En 23-årig dansker har i dag tilstået en ledende og styrende rolle i svindel-setuppet, hvorefter retten har afsagt en straksdom.