Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

3. juli 2023 14:14

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. juni til den 03. juli 2023

Indbrud i villa, cykeltyv taget på fersk gerning og et fårhold der gik i ged. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Nibe: Kokain og klippet armbånd

Lørdag aften, kort før midnat, observerede en patrulje en synligt påvirket 32-årig på Nibe Festival. Personen blev fundet i besiddelse 1,5 gram kokain, og sigtet for lov om euforiserende stoffer. Den sigtede erkendte forholdet, hvorefter han blev bortvist fra pladsen og fik klippet sit armbånd.

 

Aalborg: Tørstig tyv

Søndag over midnat var der en ubuden gæst i et skur i Tornhøjparken. Første spor var en åben dåsecola som gerningsmanden havde drukket af. Derudover var der forsvundet værktøj og fire pakker smør. En 28-årig blev senere anholdt med koster fra flere forhold, så de fire pakker smør mv. kunne igen blive udleveret til rette ejer. 

 

Aalborg: Cykeltyv anholdt

Tidligt søndag morgen indløb der anmeldelse om, at en person gik i Valdemarsgade og samlede cykler sammen, en patrulje kom kort efter til stedet og kunne anholde cykeltyven. 

 

Gistrup: Indbrud i villa

På Kvisten i Gistrup blev der søndag over middag anmeldt indbrud. Beboerne i villaen havde ikke været hjemme siden onsdag, så indbruddet kan være foregået noget tidligere. Indbrudstyven var kommet ind igennem en terrassedør, som var brudt op med koben eller lignende. Indbrudstyven havde været i hele huset og taget sølvtøj, en pung og smykker.  

 

Har du set noget i området mellem onsdag og søndag? Kontakt politiet på 114.

Der er fire områder, du skal have fokus på, når du vil undgå indbrud:

  • Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder. Det er dem, du skal starte med at sikre.
  • Nabohjælp. Hent Nabohjælps app og bliv en aktiv nabohjælper. Ved at danne et netværk med dine naboer, kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
  • Hæk og hegn. Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer og Nabohjælp. 
  • Lys. Timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys kan supplere indbrudssikre døre og vinduer og Nabohjælp.

 

Ny Nibevej: dyr på vejen

Søndag aften indløb der anmeldelse til Nordjyllands Politi, om at en ged der var løs på Ny Nibevej. En beredskabspatrulje og ejeren ankommer til stedet og får styr på geden, som rettelig viste sig at være et får.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

16. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 9. april til den 16. april 2025

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud i sommerhuse, bankbudssag, røveri og flere problemer på natklub. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

9. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 7. april til den 9. april 2025

Indbrud, spiritus- og narkokørsel og kontaktbedragere anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.