Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

5. september 2023 13:31

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 1. til den 5. september 2023


Indbrud, gummiged stjålet og fupopkald.
Nordjyllands Politi udgiver på udvalgte hverdage et uddrag fra de seneste dages hændelser

Døgnrapport

Indbrud 

På et tidspunkt mellem lørdag kl. 16 og søndag morgen var der indbrud i en villa på Højmarken i Arden. Her var beboeren på ferie, men en årvågen nabo opdagede at soveværelsesvinduet stod åbent. Indbrudstyve havde været i hele huset og åbnet skuffer og skabe. Spor blev udtaget på stedet. 

Endnu et indbrud

I Rebild var der også indbrudstyve på spil, mellem lørdag eftermiddag og søndag aften. Her gik det ud over en villa på Solbakken, hvor ukendte gerningspersoner havde brudt terrassedøren op, formentlig med et koben eller lignende. Herfra var der spor i hele huset, hvor skuffer og skabe var rodet igennem. Tyvene kom fra stedet, med blandt andet sportsure og smykker. 

Krondyr på kørebanen

Søndag kort før middag fik en billist ved Aars sig en gedigen forskrækkelse, da hun påkørte et krondyr og airbaggen blev udløst. To læger passerede tilfældigt forbi og kunne hjælpe bilisten, som ikke umiddelbart havde lidt fysisk overlast. Dyrenes Beskyttelse blev tilkaldt for at aflive det påkørte dyr.

Euforisende stoffer med til fodbold

Til søndagens kamp i Aalborg havde enkelte fodboldfans medbragt mere end god stemning og muntre tilråb. En 41-årig tilskuer blev visiteret uden for tribunen, hvor patruljen fandt en joint, en hashklump, samt en pose indeholdende kokain. 

Standsning gav pote

Ved en rutinemæssig standsning i Aalborg søndag eftermiddag fandt politiet både 3,10 gram hash, samt en kniv, i bilen hos en 27-årig fører.

Gummiged stjålet

En gummiged er blevet stjålet fra sygehusets maskinhal i Hjørring. Tyveriet er sket på et tidspunkt mellem fredag eftermiddag og tidligt mandag morgen. Der er tale om en Mustang gummiged med tilhørende skovl, pallegaffel og diverse værktøj. 

Såfremt man har set en gummiged i området i dette tidsrum, så bedes man henvende sig til Nordjyllands Politi på telefon 114. 

Fupopkald

Mandag eftermiddag blev en 29-årig borger ringet op af en svindler, der udgav sig for at være ”The Danish National Police”. Her oplyste man borgeren om, at hun var sigtet for en kriminel handling. Hun blev bedt om at downloade forskellige apps, så hun kunne overføre penge til ”politiet”. Kvinden nåede at opgive sit personnummer, men anede dog uråd og gjorde det helt rigtige – hun afbrød samtalen og lagde på. 

Husk: hverken banker, myndigheder eller andre virksomheder vil ringe og bede om at få adgang til din netbank, bede dig om at overføre penge eller få andre personlige oplysninger som fx koder til MitID. Heller ikke via sms eller mail.


Følg Nordjyllands Politi på:

 
X @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

28. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 23. april til den 28. april 2025

Mand udsat for vold, dom om forurening, butikstyveri, narko- og spirituskørsel, indbrud og sigtelse jf. ordensbekendtgørelsen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

16. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 9. april til den 16. april 2025

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud i sommerhuse, bankbudssag, røveri og flere problemer på natklub. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.