Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

21. februar 2025 12:02

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 18. februar til den 21. februar 2025

Flere indbrud, narko- og spirituskørsel, butikstyveri og mand sigtet jf. ordensbekendtgørelsen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Spor i sneen efter indbrudstyv

Tirsdag formiddag opdagede en borger, at der havde været indbrud i sit hjem på Grårisvej i Skagen, hvor tyven var kommet ind gennem husets terrassedør. Tyven brød døren op med en skruetrækker og en tang, som vedkommende havde glemt på stedet.

 

Det vides endnu ikke, hvad tyven havde stjålet, inden personen forlod stedet igen gennem terrassedøren.

 

Politiet sikrede såleaftryk, der var sat i sneen, samt skruetrækkeren og tangen, som vil blive brugt i efterforskningen.

 

Har du set noget natten til tirsdag? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

  

Unge kvinder sigtet for butikstyveri

To unge kvinder på 15 og 18 blev taget på fersk gerning i at stjæle fra en butik i Bispensgade tirsdag eftermiddag. De stjal makeup, hårprodukter og slik, men da de prøvede at forlade butikken, opdagede en medarbejder dem.

 

De blev tilbageholdt, og medarbejderen kontaktede politiet. Politiet sigtede de to unge kvinder for butikstyveri, og den 15-åriges værge blev kontaktet.

 

 

Narkobilist kørte i grøft

Tirsdag aften ringede en borger til vagtcentralen, fordi hun havde overværet et færdselsuheld på Halsvej i Vodskov. En mand havde mistet herredømmet over sin bil og var kørt i grøften.

 

Politiet og en ambulance rykkede ud til stedet, hvor manden heldigvis var ved bevidsthed, og han var ikke kommet noget til.

 

En narkotest viste dog, at manden havde kørt bilen, selvom han havde euforiserende stoffer i blodet. Derfor blev han anholdt og sigtet for at have kørt narkokørsel.

 

 

Ældre mand anholdt for spirituskørsel

Onsdag aften bemærkede en patrulje en bil, der ikke overholdt sin højre vigepligt på Sæbevej i Hjallerup. Bilen kørte videre, og da den begyndte at køre slingrende og usikkert, valgte patruljen at standse den.

 

Da patruljen henvendte sig til bilisten, var der tale om en 86-årig mand. Han havde et let sløret blik i øjnene og lugtede af spiritus, og derfor fik foretaget en alkometertest, der viste en promille på 1,25. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

 

Politiet kørte ham derefter til Aalborg Sygehus, hvor han fik taget en blodprøve, og derefter kørte patruljen ham hjem til noget familie.

 

 

Gamercomputere stjålet

Seks stationære gamercomputere. Det var, hvad der blev stjålet fra et e-sportsrum onsdag kort før midnat. Her brød en tyv ind gennem et vindue, stjal computerne og forlod stedet igen kort efter gennem samme vindue.

 

Da politiet ankom til stedet, blev flere spor sikret – blandt andet foretog politiet DNA-aftørring på to netværkskabler, der var forbundet til de stjålne computere.

 

Indbruddet fandt sted ved Hobro Idrætscenter på Amerikavej.

 

De fem indbrudsråd:

  1. Bliv nabohjælper
  2. Tænd lys udenfor - og klip hækken
  3. Gør døre og vinduer svære at bryde op
  4. Undgå tyvekoster – brug sikre betalingsformer
  5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

 

Råbte og tog fat i forbipasserende: Så blev han anholdt

Politiet anholdt og sigtede en mand for at overtræde ordensbekendtgørelsen torsdag aften. Manden befandt sig på Nytorv i Aalborg, hvor han råbte og tog fat i forbipasserende, og han slog på en bus.

 

Politiet blev tilkaldt, og de fandt hurtigt frem til manden, der stadig var udadreagerende. Efter anholdelsen blev han kørt til politigården i Aalborg, hvor han brugte nogle timer i detentionen.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. februar 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 13. februar til den 18. februar 2025

Organiserede butikstyve anholdt, ældre kvinde sov rus ud i detentionen, narkokørsel, indbrudstyv jagtet over mark af borgere, AaB fan sigtet for ulovlig affyring af fyrværkeri, butiks- og tasketyveri. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

13. februar 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 12. februar til den 13. februar 2025

Indbrud, butikstyveri samt sprit- og narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

12. februar 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 7. februar til den 12. februar 2025

Fokus på fogedsager, indbrud, narko- og spritkørsel, narkotika i Jomfru Ane Gade, musik til ulempe og bedrageri. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.