Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

26. april 2024 12:55

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. april til den 26. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, kontaktbedrageri mod ældre kvinde, butikstyv anholdt og 17-årig spritbilist. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Ransagning efter narkokørsel

Under en ransagning af en bil onsdag aften, fandt politiet to joints og en gren fra en pot plante.

 

Ransagningen blev udført efter, at politiet sigtede og anholdte en mand for at køre narkokørsel. En narkotest havde påvist påvirkningen, men manden nægtede.

 

Manden kom kørende ad Hostrupvej i Hobro, da politiet standsede ham.

 

 

Narkokørsel på knallert

En anden mand blev også sigtet og anholdt for at køre narkokørsel torsdag. I dette tilfælde kørte manden bare på sin lille knallert, da politiet standsede ham.

 

Manden fik foretaget en narkotest, der viste, at han var påvirket af kokain, cannabis og metadon.

 

Han havde desuden tunet sin knallert, så den kunne køre 64 km/t, selvom den kun må køre 30 km/t. Derudover havde han heller ikke hjelm på. Han blev derfor sigtet for at have konstruktivt ændret sin knallert og for at køre uden hjelm.

 

Episoden fandt sted på Rømøvej ud for Frederikshavn.

 

 

Ældre kvinde blev offer for kontaktbedrageri

Endnu en ældre kvinde blev offer for et kontaktbedrageri torsdag eftermiddag. Også i dette tilfælde havde en mand ringet til den ældre kvinde og havde udgivet sig for at være fra banken. Han forklarede, at kvinden var blevet svindlet, og at der derfor ville komme en medarbejder fra banken og hente hendes dankort.

 

Kort efter bankede det på hos kvinden, der bor på Lykkegårdsvej i Aalborg SØ. ”Medarbejderen” fik udleveret betalingskortet, og ikke længe efter blev der hævet et større beløb på kortet.

 

Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet:

  • Vær opmærksom og lav faste aftaler.
  • Luk kun nogen ind du kender eller har en fast aftale med.
  • Kender du dine naboer, kan I hjælpe med at holde øje og passe på hinanden.
  • Hav ikke for mange kontanter i hjemmet og hav ikke din pung liggende fremme.

Klik her for at få flere tips.

 

 

Butikstyv anholdt

Vagtcentralen modtog et opkald fra en butiksdetektiv i et supermarked i Adelgade i Hobro torsdag aften. Butiksdetektiven tilbageholdte en mand, der havde stjålet fra butikken. Han havde lagt tyvekosterne i sin rygsæk og havde forsøgt at gå gennem kasselinjen, men han blev opdaget.

 

Politiet rykkede ud til stedet, sigtede og anholdte manden for at begå butikstyveri.

 

 

Spirituskørsel

Torsdag aften anholdte politiet en mand for at køre spirituskørsel i Sindal. Manden holdte på en parkeringsplads i Nørregade, da politiet tog kontakt til ham.

 

Han blev testet for at spirituskørsel, og testen viste, at han var påvirket over den tilladte grænse. Hans promille var nemlig 1,35. Han erkendte at have kørt spirituskørsel og blev sigtet og anholdt.

 

 

17-årig anholdt for at køre spritkørsel

Natten til fredag fandt endnu en episode med spirituskørsel sted. Denne gang var det en 17-årig ung mand, der kørte i alkoholpåvirket tilstand. Grundet hans alder var han ude af stand til at føre personbilen på lovlig vis, idet han var alene i bilen.

 

Politiet henvendte sig til den unge mand på Tykskovvej nord for Tårs, da han pludselig stoppede op og holdte ind til siden.

 

Den unge mand havde våde øjne og lugtede kraftigt af alkohol, hvorfor han blev sigtet for at køre spirituskørsel. Dette viste en alkometertest også. I den unge mands bil fandt politiet også en tom øldåse.

 

Han blev sigtet og anholdt for at køre spirituskørsel, hvorefter politiet tog kontakt til hans forældre.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

  

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

3. maj 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 1. maj til den 3. maj 2024

Direktør dømt for snyd med tolkemidler, narkokørsel og narkosalg, indbrud i kirke, kontaktbedrageri mod ældre kvinde og gæster bortvist. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

1. maj 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. april - 1. maj

Flere tilfælde af indbrud, spritkørsel samt et tilfælde af afpresning online. Læs et uddrag fra politikredsens døgnrapporter.

29. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 26. april til den 29. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud, musik til ulempe og butikstyv anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.