Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

26. juli 2024 13:20

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. juli til den 26. juli 2024

Sprit- og narkokørsel, brud på ordensbekendtgørelsen, ældre kvinde skræmte indbrudstyve væk, og kvinde snydt på sms. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Spirituskørsel i Hadsund

Onsdag morgen anholdte politiet en mand for at køre spirituskørsel i Hadsund. Han kom kørende ad Solbjergvej, da politiet standsede ham og testede hans alkoholpåvirkning, idet han virkede påvirket.

 

Testen kom ganske rigtigt tilbage med et resultat på over de 0,5, som en promille må være. Derudover havde manden heller ikke noget kørekort.

 

Han blev sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret samt anholdt for at få taget en blodprøve.

 

 

Butikstyv snuppet på fersk gerning

Et supermarked i Vingårdsgade i Aalborg blev onsdag ved middagstid udsat for et butikstyveri.

 

En mand passerede kasselinjen med to sixpacks guldøl uden at betale. Han blev dog opdaget af en medarbejder, som ringede efter politiet.

 

Politiet rykkede ud og sigtede manden for butikstyveri.

 

 

Snydt over sms: ”Mor, jeg mangler en ny telefon”

Onsdag aften modtog politiet en anmeldelse fra en kvinde, der var blevet snydt online. Kvinden modtog en sms fra en person, der udgav sig for at være hendes datter.

 

”Datteren” forklarede, at hun havde mistet sin telefon, og derfor manglede hun penge til en ny. Idet kvindens rigtige datter var på ferie, virkede det sandsynligt for kvinden, der gik med til at overføre pengene til svindleren.

 

Der var tale om et højere beløb.

 

 

Uoverensstemmelse om penge førte til anholdelse

Efter en uoverensstemmelse mellem to venner om et mindre pengebeløb onsdag aften, modtog vagtcentralen en anmeldelse fra en borger. Den ene mand råbte og skreg samt opførte sig voldeligt i krydset mellem Dannebrogsgade og Kastetvej i Aalborg.

 

Politiet rykkede ud til stedet for at sigte manden for at overtræde ordensbekendtgørelsen, hvorefter han blev anholdt.

 

 

Ældre kvinde skræmte indbrudstyve væk

Torsdag morgen opdagede en ældre kvinde, at der stod to indbrudstyve i hendes køkken. Den ældre kvinde lod sig heldigvis ikke skræmme og fik jaget de to mænd ud af hendes hus, hvorefter de kørte væk. De var kommet ind ad bagdøren indtil huset ved at knuse en rude i døren, så den kunne åbnes indefra.

 

Forinden havde de også brudt ind i en staldbygning på grunden og kvindens bil.

 

Det lykkedes de to tyve at stjæle en plæneklipper fra staldbygningen.

 

Episoden fandt sted på Skævevej ved Brønden.

 

Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Narko- og spritkørsel uden kørekort

Torsdag aften kom en mand kørende ad Rønnevej i Aalestrup selvom, at han ikke havde kørekort og var påvirket af både alkohol og narkotika.

 

Politiet standsede manden, der som sagt ikke kunne fremvise et gyldigt kørekort. Han fik derefter foretaget en narko- og alkometertest, der begge gav udslag. Han havde en promille på 0,94, og han var påvirket af hash.

 

Mandens bil blev ransaget af politiet, der fandt 11,35 gram hash.

 

Han blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, narko- og spritkørsel og besiddelse af euforiserende stoffer. 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. juli 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. juli til den 24. juli 2024

Indbrud på campingplads, isbutik, bil og hus, sprit- og narkokørsel, samuraisværd i bagagerummet og røveri. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. juli 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten 19. - 21. juli 2024

Eftersøgningssag, indbrud, sprit, m.m. Læs uddrag fra politikredsens døgnrapporter.

19. juli 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten 17. – 19. juli 2024

Indbrud, spritkørsel, musik til ulempe og svindler i telefonen. Læs politikredsens uddrag fra døgnrapporterne.