Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

25. juni 2019 09:25

Fra døgnrapporten; Brand i lejlighed, spirituskørsel, indbrud i golfklub

Uddrag fra dagens døgnrapport

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Brand i lejlighed

Tirsdag morgen kl. 0600 modtog politiet anmeldelse om, at der var brand i en lejlighed på Kalkværksvej i Frederikshavn. Det viste sig, at der havde været ild i en stol, og at beboeren havde indåndet røg. Der var tilkaldt ambulance til stedet. Ambulance personalet tilså beboeren og vurderede, at han ikke var behandlingskrævende. Han ønskede i øvrigt heller ikke selv at komme på hospitalet.

 

Spirituskørsel

Natten til tirsdag kl. 0233 bemærkede en patrulje en bil, der kørte slingrende ad Frederikshavnsvej mod øst i Hjørring. Bilen blev standset og føreren blæste 2 gange i alkometret. Begge gange over en promille på 1, 5. Det betød, at førerretten blev inddraget på stedet. Det viste sig også, at der ikke var betalt forsikring på bilen, hvorfor nummerpladerne blev afmonteret.

 

Indbrud i golfklub

Sent mandag aften blev der lavet indbrud i Hjørring Golfklub. En ukendt gerningsmand pillede listen af et vindue og kravlede ind i klubben via det nu manglende vindue. Inde i klubben blev døren til pro shoppen sparket op, og der blev stjålet byttepenge. På stedet blev der sikret spor fra indbruddet.


Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.