Fra døgnrapporten: Påvirkede bilister i Nørresundby og Hjørring
Uddrag fra døgnrapporten. Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs flere nyheder fra politet på Facebook, Twitter og her på politi.dk.

Foto: Rigspolitiet
Bilist påvirket af euforiserende stoffer
Natten til tirsdag lige omkring kl. 0200 blev der standset et køretøj på Loftbrovej i Nørresundby. Da politiet kontaktede føreren af køretøjet, kunne de konstatere, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer.
Føreren blev anholdt og indbragt med henblik på udtagelse af en blodprøve, der vil fastslå præcist, hvilke stoffer pågældende var påvirket af under kørslen.
Narkotika påvirker din evne til at køre bil og øger risikoen for trafikulykker. Har du spor af ulovlige stoffer i blodet, må du ikke køre bil. Læs reglerne her.
Færdselsuheld med spirituspåvirket bilist
Mandag aften kl. 2140 skete der et færdselsuheld i nærheden af Vrå. En anmelder oplyste til politiet, at der holdt en forulykket bil på stedet. Da politiet nåede frem, var der ingen ved køretøjet, men 500 m derfra fandt politiet ejeren af køretøjet.
Han blev anholdt og indbragt med henblik på udtagelse af blodprøve til endelig bestemmelse af promillen.
Sikker Trafik: Stop spritkørsel
Bilist påvirket af kokain
Mandag eftermiddag kl. 1730 blev der standet en bilist på Skagensvej i Hjørring. Ved henvendelsen kunne politiet konstatere, at han formentlig var påvirket. En narkometer test bekræftede mistanken og gav udslag for både kokain og opiater.
Ved den efterfølgende ransagning af køretøjet, blev der fundet en mindre mængde brun heroin.
Sikker Trafik: Ulovlige stoffer er farlige i trafikken
Pressemeddelelelse 3. februar 2020: 29-årig mand stukket mand kniv
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555