Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

17. februar 2020 12:39

Fra døgnrapporten: spiritusbilist anholdt i Aalborg. Narkobilist anholdt i Jerup. Indbrud i Løkken, Hjørring og Aalborg SØ.

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 14.-17. februar 2020. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Aalborg – bilist anholdt for spirituskørsel, narkokørsel og kørsel uden førerret


En 24-årig mand blev blandt andet sigtet og anholdt for spirituskørsel lørdag den 15. februar kl. 00:25. Manden kom kørende i sin personbil i Aalborg, da en patrulje standsede ham til et rutinetjek. Patruljen fattede mistanke til påvirket kørsel, da de henvendte sig til manden. Manden blev derfor instrueret i at deltage i en alko- og narkometertest. Begge gav udslag, da manden var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Desuden kunne patruljen se, at manden allerede havde fået frakendt førerretten. Manden blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel, kørsel under påvirkning af stoffer og kørsel i frakendelsestiden. Patruljen kørte derefter manden til skadestuen for at få udtaget en blodprøve.

 

Hvad er straffen for spirituskørsel?

Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:

Vi antager, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.

Ved spiriustkørsel skal du desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.

Bliver du taget flere gange med alkohol i blodet, stiger straffen.

Læs mere om straffen for spirituskørsel her: sikkertrafik.dk/.../spirituskørsel

 

Løkken – fjernsyn stjålet ved indbrud i fritidshus


Et fritidshus blev udsat for indbrud i Løkken fredag den 14. februar kl. 00:00. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde et vindue op, hvorfra man indvendigt kunne åbne en terrassedør. Alle rum blev gennemrodet. Blandt de stjålne genstande var et fjernsyn og en fjernbetjening. Tyven forlod gerningsstedet gennem terrassedøren. 

 

Har du set mistænkelig færden i Løkken? Kontakt politiet på 114.

 

Hjørring – møbler og fjernsyn stjålet ved indbrud i fritidshus


Et fritidshus blev udsat for indbrud i Hjørring mellem torsdag den 13. februar kl. 19:00 og fredag den 14. februar kl 08:00. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde et vindue op med skruetrækker og koben. Der var tydelige spor af færden i hele huset, da huset blev gennemrodet af tyven. Blandt de stjålne genstande var to fjernsyn, fire spisestole og to lamper. Tyven forlod gerningsstedet gennem hoveddøren til huset.

 

Har du set mistænkelig færden i Hjørring? Kontakt politiet på 114.

 

Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 
 
Du får mulighed for at se, hvem i nabolaget, der er med i Nabohjælp.
Du kan arrangere Feriehjælp med betroede naboer.
Du kan skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.
Du og dit nabolag kan koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil.
Du kan spørge nabolaget om alt, hvad naboskabet rummer.
Du får mærker til postkassen, så alle kan se, du er med.

Læs mere på nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app:
Download i App Store
Download i Google Play

Jerup – bilist i 30´erne anholdt for at køre under påvirkning af amfetamin


Fredag den 14. februar blev en personbil standset i Jerup til et rutinetjek. Patruljen på stedet henvendte sig til føreren af bilen, som viste sig at være en mand i 30´erne. Her fattede patruljen mistanke til, at føreren af bilen var påvirket. Føreren blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for amfetamin. 

Desuden observerede patruljen, at manden førte uindregristreret og usikret varebil. 
Manden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, mangel på indregistrering og mangel på forsikring. Patruljen kørte derefter manden til skadestuen for at få udtaget en blodprøve.


Følg os på:   I   Twitter @NjylPoliti   I   Facebook @NjylPoliti   I

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.